Emilie har plantet græskar. Hvis vi er heldige, får vi små fine pyntegræskar.
I aftes blev de små planter flyttet til større omgivelser, og de fik lov at overnatte endnu en nat indendørs.
Der er koldt udenfor, så jeg tror de har bedst af at få lov at blive inde en dag eller to endnu, inden de flytter udenfor til sol og regn og hygge på altanen.
Lige nu bor de midt på spisebordet. Umiddelbart står de ikke i vejen, for vi skal alle afsted til lange dage.
Jeg er den sidste tilbage. Lidt endnu.
Torsdag starter langt tidligere end normalt. Sidste omgang af vores kursus ud i håndteringen af børn i vanskeligheder står på programmet. Der står også en smule planlægning og sent fri på mit program.
Det bliver en lang dag, men også en dag der lægger op til spændende input og sjove timer.
Indtil jeg når hjem, tror jeg faktisk de små græskar står rigtig godt på spisebordet. Så må vi finde et godt sted at putte dem for natten, når vi alle er nået hjem igen.
Hvis I sætter dem ud, så dæk dem med fiberdug eller plastic om natten.
SvarSletLavendel, jeg har en fornemmelse af, at jeg godt kunne glemme... så jeg tror bare de får lov at stå inde et par dage endnu :)
SvarSlet