Efter at have flyttet rundt med bogreolen, fik jeg lyst til at gøre noget ved kommoden, der længe har stået uden synderligt lyst til at åbne og lukke.
Det er en gammel kommode, jeg har haft i mange år. Dog ikke så gammel, som den gerne giver udtryk af, men gammel nok (og af tilpas ringe kvalitet) til med jævne mellemrum at falde fra hinanden.
Selv har jeg gennem årene laves visse forbedringer, der for nogen holder endnu. Men at bunden har en tendens til at falde ud af skufferne, er det endnu ikke lykkedes mig at vænne den af med. At en overfyldning muligvis kunne afhjælpe en del af problemet, vælger jeg helt at se bort fra.
Skufferne blev tømt, og som med mange andre skuffer, gav tømningen også mulighed for en gennemgribende udrydelse, der forhåbentlig afstedkommer mindre overfyldning, når de kan fyldes igen.
Anders greb til det forhåndenværendes søms princip og har limet, så forsiderne nu sidder bedre fast til sidestykkerne, og inden genopfyldningen om lidt kan tage fart, har jeg fundet små stifter, der forhåbentlig kan hjælpe bunden til at sidde endnu bedre fast.
Alt indholdet, der lige nu ligger spredt i stuen, kan inden længe igen tages nærmere ved øjesyn i pænere indpakning, og med oprydingen sikkert også lettere overskueligt.
jeg skal bare lige finde hammeren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar