Om at nå bunden

Jeg vil lave en bund, sagde jeg, og Anders fik øjeblikkeligt julelys i øjnene. De slukkedes dog lige så hurtigt, som det gik op for ham at bund ikke nødvendigvis har noget med kage at gøre.

Jeg har efterhånden eksperimenteret en del med bunde i flettede tasker. Modellen jeg endte op med er gennemprøvet og fungerer. Men når nu jeg vidste den virkede, havde jeg lyst til at prøve noget nyt, og ville afprøve Helenes metode.

En forholdsvis simpel metode, der er let at gå til. Jeg måtte bare sande, at den ikke fungerede for mig. Måske tager jeg fejl, men jeg har en fornemmelse af, at ugeblade med tape fylder en hel del mere end slikpapir og kaffeposer.

I hvert fald blev det færdige resultat ikke godt, og jeg skilte det hele ad igen, for at bruge min egen gennemprøvede version. En version der alligevel ikke er mere gennemprøvet end jeg er lidt i tvivl om hvordan en videregivelse skulle kunne formidles.

Skulle du alligevel have lyst til at eksperimentere, og synes du også Helenes version bliver for tyk, så har jeg taget udgangspunkt til enkeltdele, der er en halv gang længere end normalen og som skal flettes lidt alternativt, for at hænge sammen, men som ved sammensyningen fungerer helt på højde med alt det andet flet.

Siden blev bunden færdig, og er nu næsten syet på. Igen trækker jeg på egne erfaringer og sammensyningen bliver en smule mere besværlig, bare fordi jeg så synes bedst om det færdige resultat.

Måske er det godt jeg har et andet projekt, der helst skal være færdigt inden alt for længe, for der er lige et par ideer, der er nødt til at blive gennemprøvet… men der er også et håndled, der helst vil sige stop… Først projekt, dernæst ideer… tror jeg.