Som om jeg kunne vente. Slet ikke da lysbordet viste sig træt og med manglende lys, og strikkepindene slet ikke trak.
Som om. Og så klippede jeg i en bog.
Jeg får stadig en smule nervøse træk i maven, når jeg trækker sider ud med smukke bogstaver og siden sætter saksen i dem. Også når bogen er en gammel engelsk-tysk ordbog med en skøn blanding af en mere almindelig teksttype… hvilken kunne jeg sikkert godt finde ud af, men… og gotiske typer.
Så nu ligger der en bunke. Og venter. Typerne skal sættes sammen med farvede klatter fra bunken af nutidige dameblade.
Jeg tror snart der skal sorteres lidt i den sidstnævnte bunke, for siderne der utvetydigt aldrig vil blive klippet i hober sig op. Siderne med tekst på begge sider. Eller siderne uden fine farveklatter, der kan sættes sammen med andre. De sider kan jeg godt undvære til fordel for en lettere gennemgang af bunken, hver gang en farveklat mangler.
Men lige nu venter bunken af det tyske, for der er boller der skal i ovnen. Der er strikkende tanter der skal beværtes. Og snakkes med. Og hygges med. Og der er omkring tyve pinde tilbage, inden trøjen på pind seks er strikket anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar