Det fædrende ophav havde besluttet at hente ungerne i dag. Mens jeg grinede lidt af mig selv, så jeg også i øjnene at jeg absolut ingen interesse havde i tilfældigvis at være hjemme, når afhentningen stod for.
Altså var der pludselig noget jeg ikke kunne undværre at køre forbi Centret og kigge på, på vejen hjem.
Nok kunne jeg se min egen opførsel – der på ingen måde blev anvist ungerne – som en fornærmet fireårig, men var jeg ikke kørt i Centret, var jeg hverken kommet hjem med favnen fyldt med billige tulipaner eller nøgler, så ungerne også kan komme i skuret.
Skuret – kælderrummet Emilie som femårig insisterede på var et skur. Som siden aldrig har heddet andet, men som ungerne indtil de rammer hjemme igen på søndag endnu ikke har haft adgang til, med mindre en af os andre med nøgler er hjemme.
Den fireårige er lagt på hylden, ungerne var heldigvis hentet, da jeg nåede hjem, og om lidt tager vi ud og spiser. Det bestilte bord i Copenhagen Restaurant Week står og venter på os.
Anders er godtnok en smule ramt, føler sig dårlig tilpas, men ikke om han vil blive hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar