Forårstegn

 

Foråret er for alvor på vej. Temperaturerne har sneget sig op over femten grader, solen varmer og solrillerne er fundet frem. 

Det kan alt sammen være meget fint. Det der for mig for alvor for følelsen af forår frem, er de lyserøde blomster på træerne, der kanter vejen i vores boligområde. 

Vi har ikke nogen have. Vi ser ikke Vintergækker, Erantis, Skilla eller Krokus lige uden for døren. Måske møder jeg dem, når jeg cykler. Ofte skal jeg lede efter dem. Men de lyserøde blomster, dem kan jeg ikke undgå. 

De giver for mig, for alvor, følelsen af forår.

Eddie Lives The Dream

 

Det er efterhånden længe siden jeg har hæklet dyr til babyer. Men så havde Emilie en kollega, som hun gerne ville begave med hæklede afrikanske blomster. Hun gik på Ravelry og kiggede opskrifter. Og valgte den ene opskrift fra dronningen af afrikanske blomster-dyr, der ikke rigtig er et dyr. Og fyldt med fastmaske-tilbehør. 

Jeg er ikke særlig vild med fastmasker, i små omgange. Hun vidste det godt, spurgte pænt. Og jeg kunne have sagt nej. Men jeg er som bekendt også nem at udfordre.

Heidi Bears opskrifter er omfattende, billedtunge og nemme at følge. Selve flyet og den lille zebra var lette at lave. Det svære var ophænget. Emilie ønskede at dyret skulle kunne hænges op. I første omgang var vi begge ude i noget med fire snore - for, bag og hver vinge. I sidste ende var balancepunktet lige bag den lille pilot og en enkelt hæklet snor kunne gøre det ud for ophæng. 

Jeg synes det var finere end en hel masse snore. Emilie var ikke helt så overbevist.

Design: Eddie Lives the Dream African Flower af Heidi Bears.

Garn: Helt almindeligt 4/8 bomuld. Flyvemaskinens fire grønne og sandfarvede er fundet hos Søstrene Grene. Det sorte og hvide er fra restekassen.

I alt er der gået 189 gram garn til flyvemaskinen og piloten. Ud over de to grønne, er der gået under et nøgle af alle farver.

Jeg har brugt fyldet fra en pude fra IKEA til at stoppe maskine og dyr. 

Hæklenål: Det hele er hæklet med en nål 2,5 mm. 

Jeg bruger Clover Amour, som er de hæklenåle, der ligger bedst i mine hænder.

Størrelse: Den færdige flyvemaskine med udstyr og pilot vejer 350 gram.

Den er 40 cm lang, 44 cm bred over vingerne og  17 cm høj (fra bund til toppen af Eddie).

Bemærkninger: Heidi Bears dyr er som udgangspunkt tænkt hæklet i strømpegarn eller lignende og en noget tyndere nål. Når jeg vælger at bruge bomuldsgarn, bliver resultatet en del større end forventet. 

Jeg kan godt lide det større udtryk, og selvom der er huller i blomstermønstret, synes jeg fyldet bliver inde og fungerer.

Jeg havde et par meget små glasøjne liggende, som jeg synes var i orden at sætte i en babygave, når den er tænkt til ophæng. Normalt  ville jeg hækle øjnene og sy dem på. 

Som det sidste hæklede jeg en snor til ophæng. Jeg hæklede dobbelt række luftmasker (half crochet iCord) som er overraskende let at lave, superfin og pæn at starte. 

Vil du se flere billeder af flyvemaskinen, kan de ses på Ravelry.

På tur til IKEA

 

Der er ikke langt fra Professionshøjskolen til Fisketorvet. Mens tirsdagsstudietimerne ligger om aftenen - efter arbejde - er mandagstimerne placeret midt på dagen. 

Jeg manglede underlag til at stikke i med en syl. Pap er fint, men ikke optimalt, og da IKEA, der ligger lige ved siden af Fisketorvet har billige bordskånere af kork, tog jeg toget den forkerte vej, og endte ved Dybbelsbro i stedet for Rødovre.

Det lykkedes mig at komme fra IKEA uden alt for mange ekstra indkøb. Ud over tre pakker bordskånere købte jeg en regnbuefarvet indkøbspose og to tallerkener. Posen fordi, dem kan man aldrig få for mange af. Tallerkenerne fordi der er røget en del efterhånden. Sådan nogle skal med mellemrum erstattes. 

Jeg kunne bare have taget hjem, men jeg nåede at blive sulten. Så jeg satte kursen mod Fisketorvet og deres madmarked i kælderen. Jeg valgte thai og gik en tur udenfor, inden jeg fandt stationen og toget tilbage til den hjemlige station, hvor jeg havde mig cykel stående. 

Det var slet ikke nogen dårlig ide, sådan at kombinere studie med IKEA. Det skal jeg huske, næste gang jeg mangler et eller andet, der kan findes mellem alt hvad de ligger inde med.  

Det første kvartal

 

De små korsstingshuse vokser stødt. Hus efter hus finder vej. Den ene række efter den anden bliver sat. Jeg tager stadig mig selv i at tjekke temperaturerne på DMI. Jeg er stadig underholdt og glæder mig stadig vildt, til at se det færdige resultat.

Da jeg startede syede jeg et hus om dagen. Dagen derpå, når koldeste og varmeste temperatur for det foregående døgn kunne aflæses. Jeg aflæser stadig dagen derpå, men jeg får ikke altid syet med det samme. Arbejde, studie, træthed eller aftaler ude i byen spænder ben for daglige opdateringer. 

Jeg er stadig up to date. Det største antal huse, jeg har syet på en gang er fem. Fem huse er overskueligt og hurtigt syet. Det var forventeligt, det fungerer og det er spændende at se fremgangen. 

Planen er 31 huse i bredden. Måneder med mindre end de 31 døgn fyldes ud med træer. Jeg har plantet tre træer i slutningen af februar. Træer, der gerne skal afspejle måneden. Jeg valgte grantræer, der er stedsegrønne og et enkelt brunligt, som måske endda bare er tomme grene. Her er plads til fantasien. 

Med udgangen af marts er første kvartal af året gået. De tre første måneder er sat med garn og sting. Jeg strøg det hele og tog billeder, inden det hele igen blev sat i broderirammen, og krøllet sammen rundt om samme. 

Jeg er ikke sikker på andet end at broderipolitiet kunne komme efter mig, når jeg krøller stoffet sammen og holder det med klemmer til håret. Men det virker for mig. Der er ikke noget, der sidder i vejen og jeg kan komme til med hænder, nål og tråd. 

Jeg syr i en broderiramme. Jeg syer med små sting. Jeg har brug for briller for at kunne se. Jeg tror at den sammenhæng gør broderirammen nødvendig. Andre gange har jeg ikke brug for den. 

At jeg gemmer alle de afklippede ender har ikke noget med noget at gøre. Hvad de skal bruges til, aner jeg ikke. Lige nu er det sjovt at gemme dem. 

I løbet af marts dukkede foråret op. 15 grader betyder en ægte forårsdag. Har jeg lært af fjernsynets metrologer. Jeg var ikke opmærksom på det, da jeg lavede farverækkefølgen, men de 15 grader bliver markeret af den første grønne i min rækkefølge. Det er lidt sjovt. 

Marts blev hurtig kold igen. I mine optegnelser kan jeg aflæse at månedens koldeste temperatur var minus 3,9, mens den varmeste var 15,6.

Med aprils indtræden dukkede forårsdagene igen op. De første døgn er over den grønne linje. Jeg har hørt der er en koldfront på vej. Kommer det så under igen?

Skolekoncert

 

Jeg er ikke helt sikker på hvordan det hænger sammen, men på skolen er der med mellemrum skolekoncert. Musikere, sangere eller andre med musikudtryk kommer ud på skolen, spiller og synger for alle elever. 

Jeg tror måske det er et tiltag i hele Københavns Kommune. Jeg ved i hvert fald, at musik og musiske udtryk er noget der tæller højt. 

For et par uger siden havde vi besøg af en sangerinde. Hun har været der før, sidste gang sang hun noget andet, en anden genre. Jeg har glemt hvilken. Denne gang handlede det om musicals. 

Hun startede med The Sound of Music og My favorite things - godt nok på dansk. Hun var omkring flere kendte sange og sluttede med Let it go fra Frozen - igen på dansk. Hun fik alle med - mest de små - men selv de store på øverste balkon måtte give den en skalle - når hun bad om det. 

Det var hyggeligt, vores elever fra sjette var helt kulrede bagefter. Vi havde heldigvis et meget løst skema og besluttede at bruge de sidste tyve minutter inden frokost, på at gå ud med en bold i det gode vejr. 

Det er spændende, hvad der kommer næste gang.

Undervisning

 

En del af undervisningen i håndværk og design handler om at reflektere, evaluere og præsentere. Til det er logbøger en god løsning. 

Mine elever er ikke udprægede imponerede af, at skulle skrive, tænke og overveje for og imod. Det betyder ikke at de får lov at lade være. Men det betyder at jeg har tænkt, og slet ikke er færdig med at tænke, over hvordan jeg kan præsentere hele refleksionsdelen af faget. 

Lige nu arbejder jeg for eksempel  på at præsentere dem for ministeriets udlægning, og bede dem om at hjælpe mig til at finde en god måde at få skrevet de her logbøger.

Et andet tiltag var da jeg fandt min fars gamle kamera frem og tog det med på skolen. Det var et godt kamera. Min far har taget utallige billeder og haft det med over store dele af verden. I dag tager kameraet i min telefon bedre billeder og tænd/sluk-knappen virker ikke længere. Det er hele tiden tændt, og slukker kun, når jeg tager batteriet ud. 

Så det gør jeg. Og eleverne har adgang til det, når de undervejs i undervisningen tager billeder af deres proces, til at klistre ind i logbogen.

Når jeg åbner for SD kortet i kameraet og henter dagens billeder ind i computeren, så de kan printes, er der tit mange billeder, der ikke helt passer ind i temaet. En del af dem er fjollede billeder af eleverne selv. De bliver ikke printet. 

På det seneste er de også begyndt at tage billeder af mig. De bliver heller ikke printet. Men der er faktisk en del af mig i undervisningssituationer, og de er ret sjove at gemme. 

Jeg har udvalgt nogen. Dem uden børn, eller dem jeg kunne sløre nok. Et par stykker vidste jeg blev taget, resten har jeg ikke været opmærksom på. Nok er det teknologi, men de findes kun i mit kamera, på mit SD kort, og så har jeg ikke så store problemer med at de bliver taget. 

At jeg deler dem selv, er jo mit valg. 

Når dagen er gået og billederne printet, sletter jeg alt, og næste hold kan tage en flok nye, mere eller mindre sjove, skarpe eller fjollede billeder. Og et par stykker, der har med processen at gøre. 

I øvrigt kan jeg tydeligt se på billederne, at jeg aldrig er stationær. At jeg sætter mig der hvor der er behov, ofte går rundt og ind imellem samler flere elever om mig, for at vise et eller andet.

12 Cast Ons 2025 - Marts

 

I løbet af marts har jeg arbejdet på flere af 12 projekter. Ikke alle, og også andre. Der dukker hele tiden nyt op, og selvom de 12 projekter er en del af et større hele - eller måske derfor - ligger flere af dem stille. Nogen af dem meget stille. 

Et enkelt projekt er helt færdigt. Det er skønt, og giver plads til andre. Skal jeg gennem året med alle projekter færdige, skal der helst være et eller to tæt på, eller helt færdige, hver måned. Lige nu er status fire færdige projekter. De første tre var små og overskuelige. De næste bliver større og større.

Collagen er opdateret. Fremgangen kan ses. Det kan også ses, at det er begrænset hvilke projekter jeg har arbejdet på.

De grønne kanter betyder at projektet er færdigt. De nedtonede felter betyder at der ikke er arbejdet på projektet. Resten er det sidste billede, af fremgangen, og derfor nogenlunde, der hvor jeg er nået til. 

Månedens gennemgang:

Autumn Alpine:

Kroppen er godt på vej. Trøjen er prøvet, mål skrevet op og jeg er klar til at arbejde videre. Lige nu er den det igangværende projekt, når jeg sidder i sofaen.

Hjertesokken:

Strømperne er færdige. Emilie fik dem med hjem, da hun var her sidst og er vist glad for dem. 

Lucrezia Blouse:

Blusen er prøvet, mål er nedskrevne. Men der er ingen fremgang siden sidst.

Saven Sweater:

Det hårde garn gør ondt på mine håndled, og jeg kan mærke at jeg udsætter at strikke på den ellers vildt flotte sweater. Jeg har vasket en del af garnet og vundet det op til en bold, jeg kan strikke fra. Om det betyder noget for hårdheden, ved jeg endnu ikke. 

Temperaturhuse:

Jeg blev en smule panisk, da DMI for en kort bemærkning pludselig ikke opdaterede temperaturerne, og jeg måtte vente et par dage, før den enkelte dag kunne aflæses. Det er heldigvis overstået og opdateringen er tilbage på timebasis. Jeg følger stadig med, synes stadig der er sjovt, og ser frem til flere forårstemperaturer.

Pulsvarme:

Håndledsvarmen til Daniel var det første der blev færdigt. De vakte glæde og de bliver brugt. 

Karklude:

Bunken af karklude var det andet færdige projekt. Nu er de endt i gavekassen, og skal nok få ben at gå på.

Vævede klude:

Jeg startede op og vævede et stykke. Derpå hængte jeg væven på væggen. Den hænger der endnu, og venter på at komme lidt ned igen. Der har på ingen måde været fremgang.

Hæklet taske:

Den hæklede taske er heller ikke blevet rørt. Jeg troede ellers at en enkelt del eller to skulle være en ugentlig fremgang. Med temperaturhusene, har jeg rigeligt, der skal arbejdes på kontinuerligt. Det er ikke den type projekter, der virker bedst for mig. 

Antique Filigree:

Bærestykket var med mig på weekend til Vejle. Det var hyggeligt at sidde med, og jeg nåede et stykke længere. Siden blev det pakket væk igen. Måske jeg skulle planlægge flere weekender og tage det med. 

Strikkede Bukser:

Bukserne fik en omgang i løbet af marts. Pludselig kunne jeg se enden og det er ikke mange dage siden, de blev helt færdige. De er skønne, de er varme og sidste maske blev strikket tidsnok til at varmen vist betyder, at de bliver pakket væk til kommende kolde tider. Billederne er på vej.

Julekalenderspind:

Kurven med den store del af projektet - de fleste af spindefibrene - står fremme. Jeg fantaserer om at i morgen eller senere i dag tager jeg fat i dem. Det er ikke sket endnu. Men de pynter godt midt på spisebordet.

Hvordan fremgangen vil se ud i april er spændende. 

Masker på en søndag - Uge 13

 

Ugen kort:

• Jeg samler sammen og får flere tider hos lægen på een gang. Jeg fik styr på noget, og aflyst noget andet. Så endnu en tid skal findes. 
• Carlsberg ligger kun en station fra IKEA ved Fisketorvet. jeg tog toget den forkerte vej på vej hjem fra studie og nåede både IKEA og Fisketorvet inden jeg tog hjem igen.
• Fagfordelingen er i gang. Intet er sikket før alt er fordelt, men foreløbig skal jeg både prøve kræfter med 3. klasse og matematik. Det bliver spændende. Lige nu har jeg sat mig på en lektion for meget, men mon ikke det bliver løst.
• Jeg hentede Oscar og var klar til at koge risengrød igen. Han ville hellere have koldskål - det er noget lettere. Han overvejede også at ville sove, men tog til takke med et bad i en lille balje, inden vi kørte hjem. Vil han sove på onsdag, er jeg klar - og skal ikke møde tidligt torsdag.
• Det var en fryd at være på Next med valgfagsholdet. Med den tyske venskabsskole på besøg mellem 7. klasse, featureuge - som vi stadig forbereder - og påskeferie, er der et stykke tid, til vi igen skal derud igen. 
• Fredag blev en noget andet dag end forventet. Sådan er skolen også ind imellem. Vi startede med leg på græsset sammen med venskabsklassen fra 1. årgang. Både store og små havde en fest, hjalp hinanden og spillede Statego. 
• Senere var der skolekoncert. En sangerinde kom og fortalte og sange musicalsange, for hele skolen. Inden det blev tid til frokost gik vi ud igen. Denne gang med en anden klasse, som spillede 1:1:1 på multibanerne. Et boldspil de selv har opfundet.
•  Slutteligt så vi film. Tredje del i serien om Slave af Danmark på DR1. En spændende gennemgang af en del af Danmarks historie, der er grum, og hård at se. Samspillet mellem film og dokumentar virker rigtig godt.
• Senere mødtes vi i teamet og gik ud at spise. Vi mødtes også med mit kommende team og havde en skøn aften. 
• Anders og jeg gik ned til branddammen og tog billeder.

Læse:

Tredje del af trilogien om Niels Oxen og Danehof var spændende. Jeg har læst færdig i løbet af dagen. Det blev en vild historie, med mange forgreninger, løse ender og mod på fremtiden. 

Nok var det en trilogi, men Jens Henrik Jensen har skrevet videre om Oxen og de andre figurer i bøgerne. Jeg har den næste liggende og glæder mig til at tage hul på den.

Strikke:

Jeg strikker strømper. På Fiberfolk i Vejle købte jeg et fed strømpegarn i nøje udvalgte farver, der på ingen måde er mine. Planen er en fødselsdagsgave til en ganske særlig person. 

Jeg har slået op til Sway Socks af Lykkefanten. Den første strømpe er færdig, tilbage venter nummer to. Det er slået op, og ribben er på vej. 

Socialt samvær

 

Mens fagfordelingen til det kommende skoleår er i fuld gang, tog vi ud og spiste. Vi arbejder i årgangsteams, og de forskellige teams er mere eller mindre gode til at ses uden for arbejdstid, og nu var det altså vores tur. 

Jeg havde god tid, tog hjem efter den sidste undervisning og havde god tid, inden vi skulle mødes på en vinbar tæt ved Nørreport. Det viste sig at en fredag aften er sådan en vinbar temmelig fyldt og da tre af seks var dukket op, ledte vi efter noget andet. 

Vi endte på 25hours Hotel lige bag Rundetårn. Tine kendte til stedet, jeg har aldrig hørt om det før. Det har så mange andre måske heller ikke, for der var god plads, og efter sigende skulle restauranten også være ret god. 

Efter en drink gik vi videre mod det bestilte bord på La Petanque. En lille hyggelig kælderrestaurant bag Torvehallerne hvor fyldte pandekager er specialiteten. 

Også mit kommende team var i byen i fredags. Da bordbestillingen stod for, viste det sig at begge teams havde udset sig den lille restaurant, og de to bordbestillere slog sig sammen. 

Det blev en hyggelig aften midt mellem mit nuværende og mit kommende team. Og fra min synsvinkel en ret god ide.

Jeg er klar igen, næste gang vi kan blive enige om en aften sammen.