12 Cast Ons 2025 - Marts

 

I løbet af marts har jeg arbejdet på flere af 12 projekter. Ikke alle, og også andre. Der dukker hele tiden nyt op, og selvom de 12 projekter er en del af et større hele - eller måske derfor - ligger flere af dem stille. Nogen af dem meget stille. 

Et enkelt projekt er helt færdigt. Det er skønt, og giver plads til andre. Skal jeg gennem året med alle projekter færdige, skal der helst være et eller to tæt på, eller helt færdige, hver måned. Lige nu er status fire færdige projekter. De første tre var små og overskuelige. De næste bliver større og større.

Collagen er opdateret. Fremgangen kan ses. Det kan også ses, at det er begrænset hvilke projekter jeg har arbejdet på.

De grønne kanter betyder at projektet er færdigt. De nedtonede felter betyder at der ikke er arbejdet på projektet. Resten er det sidste billede, af fremgangen, og derfor nogenlunde, der hvor jeg er nået til. 

Månedens gennemgang:

Autumn Alpine:

Kroppen er godt på vej. Trøjen er prøvet, mål skrevet op og jeg er klar til at arbejde videre. Lige nu er den det igangværende projekt, når jeg sidder i sofaen.

Hjertesokken:

Strømperne er færdige. Emilie fik dem med hjem, da hun var her sidst og er vist glad for dem. 

Lucrezia Blouse:

Blusen er prøvet, mål er nedskrevne. Men der er ingen fremgang siden sidst.

Saven Sweater:

Det hårde garn gør ondt på mine håndled, og jeg kan mærke at jeg udsætter at strikke på den ellers vildt flotte sweater. Jeg har vasket en del af garnet og vundet det op til en bold, jeg kan strikke fra. Om det betyder noget for hårdheden, ved jeg endnu ikke. 

Temperaturhuse:

Jeg blev en smule panisk, da DMI for en kort bemærkning pludselig ikke opdaterede temperaturerne, og jeg måtte vente et par dage, før den enkelte dag kunne aflæses. Det er heldigvis overstået og opdateringen er tilbage på timebasis. Jeg følger stadig med, synes stadig der er sjovt, og ser frem til flere forårstemperaturer.

Pulsvarme:

Håndledsvarmen til Daniel var det første der blev færdigt. De vakte glæde og de bliver brugt. 

Karklude:

Bunken af karklude var det andet færdige projekt. Nu er de endt i gavekassen, og skal nok få ben at gå på.

Vævede klude:

Jeg startede op og vævede et stykke. Derpå hængte jeg væven på væggen. Den hænger der endnu, og venter på at komme lidt ned igen. Der har på ingen måde været fremgang.

Hæklet taske:

Den hæklede taske er heller ikke blevet rørt. Jeg troede ellers at en enkelt del eller to skulle være en ugentlig fremgang. Med temperaturhusene, har jeg rigeligt, der skal arbejdes på kontinuerligt. Det er ikke den type projekter, der virker bedst for mig. 

Antique Filigree:

Bærestykket var med mig på weekend til Vejle. Det var hyggeligt at sidde med, og jeg nåede et stykke længere. Siden blev det pakket væk igen. Måske jeg skulle planlægge flere weekender og tage det med. 

Strikkede Bukser:

Bukserne fik en omgang i løbet af marts. Pludselig kunne jeg se enden og det er ikke mange dage siden, de blev helt færdige. De er skønne, de er varme og sidste maske blev strikket tidsnok til at varmen vist betyder, at de bliver pakket væk til kommende kolde tider. Billederne er på vej.

Julekalenderspind:

Kurven med den store del af projektet - de fleste af spindefibrene - står fremme. Jeg fantaserer om at i morgen eller senere i dag tager jeg fat i dem. Det er ikke sket endnu. Men de pynter godt midt på spisebordet.

Hvordan fremgangen vil se ud i april er spændende. 

Masker på en søndag - Uge 13

 

Ugen kort:

• Jeg samler sammen og får flere tider hos lægen på een gang. Jeg fik styr på noget, og aflyst noget andet. Så endnu en tid skal findes. 
• Carlsberg ligger kun en station fra IKEA ved Fisketorvet. jeg tog toget den forkerte vej på vej hjem fra studie og nåede både IKEA og Fisketorvet inden jeg tog hjem igen.
• Fagfordelingen er i gang. Intet er sikket før alt er fordelt, men foreløbig skal jeg både prøve kræfter med 3. klasse og matematik. Det bliver spændende. Lige nu har jeg sat mig på en lektion for meget, men mon ikke det bliver løst.
• Jeg hentede Oscar og var klar til at koge risengrød igen. Han ville hellere have koldskål - det er noget lettere. Han overvejede også at ville sove, men tog til takke med et bad i en lille balje, inden vi kørte hjem. Vil han sove på onsdag, er jeg klar - og skal ikke møde tidligt torsdag.
• Det var en fryd at være på Next med valgfagsholdet. Med den tyske venskabsskole på besøg mellem 7. klasse, featureuge - som vi stadig forbereder - og påskeferie, er der et stykke tid, til vi igen skal derud igen. 
• Fredag blev en noget andet dag end forventet. Sådan er skolen også ind imellem. Vi startede med leg på græsset sammen med venskabsklassen fra 1. årgang. Både store og små havde en fest, hjalp hinanden og spillede Statego. 
• Senere var der skolekoncert. En sangerinde kom og fortalte og sange musicalsange, for hele skolen. Inden det blev tid til frokost gik vi ud igen. Denne gang med en anden klasse, som spillede 1:1:1 på multibanerne. Et boldspil de selv har opfundet.
•  Slutteligt så vi film. Tredje del i serien om Slave af Danmark på DR1. En spændende gennemgang af en del af Danmarks historie, der er grum, og hård at se. Samspillet mellem film og dokumentar virker rigtig godt.
• Senere mødtes vi i teamet og gik ud at spise. Vi mødtes også med mit kommende team og havde en skøn aften. 
• Anders og jeg gik ned til branddammen og tog billeder.

Læse:

Tredje del af trilogien om Niels Oxen og Danehof var spændende. Jeg har læst færdig i løbet af dagen. Det blev en vild historie, med mange forgreninger, løse ender og mod på fremtiden. 

Nok var det en trilogi, men Jens Henrik Jensen har skrevet videre om Oxen og de andre figurer i bøgerne. Jeg har den næste liggende og glæder mig til at tage hul på den.

Strikke:

Jeg strikker strømper. På Fiberfolk i Vejle købte jeg et fed strømpegarn i nøje udvalgte farver, der på ingen måde er mine. Planen er en fødselsdagsgave til en ganske særlig person. 

Jeg har slået op til Sway Socks af Lykkefanten. Den første strømpe er færdig, tilbage venter nummer to. Det er slået op, og ribben er på vej. 

Socialt samvær

 

Mens fagfordelingen til det kommende skoleår er i fuld gang, tog vi ud og spiste. Vi arbejder i årgangsteams, og de forskellige teams er mere eller mindre gode til at ses uden for arbejdstid, og nu var det altså vores tur. 

Jeg havde god tid, tog hjem efter den sidste undervisning og havde god tid, inden vi skulle mødes på en vinbar tæt ved Nørreport. Det viste sig at en fredag aften er sådan en vinbar temmelig fyldt og da tre af seks var dukket op, ledte vi efter noget andet. 

Vi endte på 25hours Hotel lige bag Rundetårn. Tine kendte til stedet, jeg har aldrig hørt om det før. Det har så mange andre måske heller ikke, for der var god plads, og efter sigende skulle restauranten også være ret god. 

Efter en drink gik vi videre mod det bestilte bord på La Petanque. En lille hyggelig kælderrestaurant bag Torvehallerne hvor fyldte pandekager er specialiteten. 

Også mit kommende team var i byen i fredags. Da bordbestillingen stod for, viste det sig at begge teams havde udset sig den lille restaurant, og de to bordbestillere slog sig sammen. 

Det blev en hyggelig aften midt mellem mit nuværende og mit kommende team. Og fra min synsvinkel en ret god ide.

Jeg er klar igen, næste gang vi kan blive enige om en aften sammen.

De sidste indtryk af Vejle

 

Vi blev til søndag, inden vi tog hjem fra Vejle. 

Med en pludselig impuls til at tage af sted, var de fleste orange togbilletter solgt, og vi havde derfor en afgang mod København klokken 13.00. Vi var tidligt oppe, gjorde rent bord, efterlod lejligheden i pæn stand og gik tilbage mod Spinderihallerne. 

Turen gik gennem en søndagspræget provinsby i Danmark. Vi mødte en flok sten, der fik mig til at tænke på de der væsener, der bor i hule træer i fortællingerne om Mumitroldene. Jeg kan ikke huske, hvad de hedder.

Vi gik over omløbsåen. Der er noget hyggeligt og skønt ved åer gennem byer. Det mangler vi her i Rødovre. Til gengæld har vi Volden og Damhussøen, men ingen vand midt i bebyggelsen. 

Fremme ved Spinderihallerne var gårsdagens store opbud væk. Der var stille, tomt, døre var lukkede og væk var alle boderne og det strikkende folk. Det eneste liv fandt vi ved museumsbutikken foran Kulturmuseet, som har til huse i Spinderihallerne. 

Adgangen er gratis, og vi gik en tur gennem det lille museum, der starter med en kort introduktion af spinderi- og støbejernsarbejdet og arbejderne i Vejle og omegn. Området var spækket med spinderier, farverier og støbejernsindustri. Tiden var en anden og uden at vide det, forestiller jeg mig, at der er mere at finde på et af byens andre museer.

Fra attenhundredetallet gik vi helt tilbage til dengang Vejle endnu ikke var en by. Til vikingerne, til borgen tæt ved Vejle - Erritsø. De spændende udgravninger fortæller historien i tiden før Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Historierne om hvordan Danmark blev samlet under en konge og hvordan forskellige vikingeledere bekrigede hinanden. 

Det var en spændende udstilling, men fine genstande, børnevenlige opstillinger og kæmpestore tegneserier, der tydeliggjorde datiden. Bagerst i det lille museum mødte vi Haraldskærkvinden eller Dronning Gunhild, som man i mange år troede hun hed. Lillebitte, som mosefund bliver lå hun der i sim montre, inden det sidste rum, hvor det er muligt for børnene at grave efter knogler og en stor væg er fyld med udgravningsfund, der illustrerer livet i vikingetiden. 

Tiden  passede fint. Vi gik tilbage over åen mod stationen, hvor vi havde opmagasineret vores bagage, og tog turen mod nutiden, hjem og hverdagen igen. 

Herbarium Socks

 

Sidste års andet par aventsstrømper var til Emilie. Hun havde grønt garn på lager, og selv Emilie synes de burde være til mig. Hun plejer ikke at være til grøn - men sådan er der så meget.

Hun fandt også en opskrift. En umiddelbart nem opskrift, som jeg endte med at have memoreret. Alligevel tog det tre måneder at færdiggøre dem. Jeg fik først rigtig gang i dem, da jeg fandt det hæklede tæppe frem, konstaterede at jeg manglede grønt. 

To par færdige grønne strømper har givet grønne rester til tæppet. Måske jeg skulle se at finde lysten til at hækle igen. Der mangler i virkeligheden ikke ret meget - det kunne nemt blive færdigt i år. Hvis altså jeg hækler på det.

Igen lå strømperne og ventede til Emilie var hjemme sidste weekend. Det var dem hun ikke fik med hjem, men som nu ligger på min hylde og venter på vi bytter.

Design: Herbarium Socks af Masha Zyablikova.

Garn: Taran strømpegarn med glitter fra By Kiilerich i farven Flora.

Jeg brugte 77 gram til hele parret.

Pinde: De er strikket på 2,25 mm, 80 cm rundpind, magic loop.

Størrelse: Emilie bruger en stor størrelse 39, så lidt længere end min fod. Jeg slog 72 masker op og tog ind til 64 masker. 

Bemærkninger: Jeg bruger strømpemønstre vejledende. Også det her. Selvom jeg tog ind efter hver mønsteromgang, så jeg endte med at have taget 8 masker ind, brugte jeg samme bladmønster hele vejen fra start til slut. 

Ved hælen fordelte jeg maskerne, så jeg kunne skabe symmetri. Jeg flyttede en maske fra forfoden til hælen. Ned over hælen tilføjede jeg et par retrækker. Jeg syes bedst om hæle, der har en art ribmønster. Jeg tager retmaskerne i ribmønstret løst af på bagsiden og strikker alle vrangmaskerne på begge pinde. 

Jeg strikkede 30 pinde hælflap og samlede 16 masker op på hver side af hælen. 

Efter hælen tog jeg på foden ind til 31 masker under foden. Det passede med maskerne oven på foden. 

Jeg ved reelt ikke hvordan tåen skal strikkes. Jeg gjorde som det passer mig bedst.

Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry.

Krydser på en søndag

 

Ugen kort:

• Jeg ringede til ortopædkirurgen - der er tid om to måneder. 
• En kollega tilbød at heale mit knæ. jeg oplevede ikke en forskel...
• Drengene i pauserummet undersøger flyvefærdigheden af forskellige papirfly. jeg gik på biblioteket og fandt en bog om papirfly-foldning. Den var et hit. 
• Emilie har haft sin første køretime. Og ringede for at fortælle om oplevelsen.
• Jeg hentede Oscar, som ville have risengrød til aftensmad. Der var krise, indtil jeg lovede, at hvis vi skyndte os hjem og købte mælk og grønris på vejen, kunne jeg godt nå at koge grød. Måske jeg skal købe mælk på forhånd til på onsdag. Nu har vi grødrisene. 
• Valgfagsholdet er godt i gang med at save træ til kasser. Det er vildt at se hvor stolte de bliver, når det lykkes. 
• Kollegatøserne mødtes til sushi i Køge. Godt der er kørelejlighed. 
• Jeg afleverede didaktikopgaven, der har trukket tænder ud. Opgaveskrivningen gjorde mig klogere end forventet.
• Jeg måtte aflyse lørdagens strikkehygge, men fik gået en lang tur hen ad eftermiddagen. 

Læse: 

Sidste uge startede jeg på Du slipper ikke om Politiinspektør Ingrid Bergmann i Göteborg. Den var meget hurtig læst og en ubehagelig historie om stalking. Inden jeg så mig om var den færdig og jeg tog fat i næste del af serien, Silhuetten. Denne gang gik det ud over Ingrid Bergmann selv. De første kapitler fangede slet ikke, men så tog historien fart og jeg kunne ikke lægge bogen fra mig. Christina Larsson skriver godt. Desværre ser det ikke ud til, at biblioteket ligger inde med de kommende bøger i serien. Endnu. 

Nu venter tredje del i trilogien om Niels Oxen og Danehof. Oxen er erklæret død, men overlevede. Han beslutter at kaste sig ud i forsøget på at rense sig selv, for ikke altid at skulle leve på flugt. Han har fundet frem til Margrethe Franck, der står i en helt anden situation, og hvor historien videre bringer dem, ved jeg endnu ikke. 

Også Jens Henrik Jensens fortællinger fanger mig. Måske er jeg bare inde i en stime og har fundet læselysten igen. Det burde så måske snarere være lektier jeg læser...

Broderi:

Sidste år købte jeg en dukke DMC flerfarvet broderigarn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge den til, men jeg synes det var flot, og håbede på at noget ville dukke op.

Kat fra Catkin and Lillie har startet en broderi-stik-sammen. Mønstret er overskueligt og netop lavet til flerfarvet garn. Det er en lille Quaker Sampler - vel nærmest det der på dansk hedder en navneklud. De danske navneklude er ofte fyldt med alfabeter, mens kvækerne åbenbart laver de fineste mønstre. 

Jeg har syet den første del. Der er ikke som sådan dele, men Kat har delt mønstret i fem og meningen er at sy en del hver uge. 

Når jeg broderer korssting syer jeg alle de halve korssting, jeg kan komme til, og syr derefter tilbage og fylder dem op, så alle sting ender hele. Det giver en fin bagside med lodrette sting. 

Når man syr med flerfarvet tråd, skal hvert sting syes færdigt, inden man fortsætter til det næste. Det giver en noget mere rodet bagside, der også kræver mere tråd. At der skal mere tråd til, overlever jeg nok. Men at huske at sy stingene helt færdige, kan godt være lidt svært.

Til gengæld er det sjovt at se farverne vokse frem. Så sjovt at jeg endte med at sy hele første del. desværre har jeg har fået rykket blomsten og stjernemønstret ved siden af blomsten et enkelt sting forkert. Jeg ender nok med at lave det om. Men lige nu for det lov at vente. 

Sovende Louis

 

Jeg havde en aftale i Frederikssund i går. Jeg stod forventningsfuld op, havde god tid og hyggede mig med ikke at have travlt. 

Som morgenen gik blev min mave mærkelig, jeg begyndte at koldsvede og til sidst måtte jeg se i øjnene at en aflysning var på sin plads. 

Jeg ved ikke hvorfor. Jeg havde det fint. Fredag afleverede jeg opgaven, som har hængt mig lidt ud af halsen. Jeg aflevere første del, afprøvede og skulle skrive anden del. Jeg kunne ikke rigtig få hul på den, åbnede filen og skrev lidt den ene dag og lidt den anden, uden en følelse af at komme nogen vegne. 

Fredag var absolut sidste chance. Jeg tog hjem fra arbejde med visheden om at resten af fredag skulle stå i opgaveskrivningens navn. Jeg fandt opgaven frem, læste det jeg havde skrevet, og sad med noget nær en færdig opgave. Jeg rettede til, tilføjede og overvejede for og imod, inden jeg sendte den, med en god fornemmelse i maven. 

Jeg er tilfreds. Jeg forventer ikke at læreren er tilfreds. Jeg ved godt jeg har for lidt teori med. Men arbejdet med opgaven har lært mig rigtig meget. Blandt andet om hvordan min tilgang til teori er, og hvilke overvejelser jeg skal gøre inden næste opgave - som er den endelige eksamen. 

Hvis nu jeg ikke var tilfreds. Hvis nu jeg havde en følelse af at have fejlet. Så kunne jeg forstå en mærkelig mave. På den anden side, har jeg været lidt presset over ikke at have skrevet opgaven færdig, og have haft en følelse af at jeg var håbløst bagud og skulle arbejde hele fredag aften. 

Var det simpelthen en forløsning af det uforløste?

Jeg endte med at ligge helt stille på sofaen med et tæppe over mig. Det fungerede. Som dagen gik, fik jeg det bedre og ud på eftermiddagen havde jeg det fint igen. 

Jeg besluttede det var tid at komme ud. Hentede cyklen, kørte til Volden og gik en lang tur. Jeg startede med at besøge Sovende Louis, som stadig ligger og sover på sin bakketop. 

Siden dengang Thomas Damsbo byggede de første trolde af genbrugstræ, er der dukket mange flere op - i hele verden. Det er lidt vildt, som et projekt kan udvide sig og blive til noget meget større. 

Louis bærer præg af tidens tand. Det skulle han gerne. Jeg tænker stadig han bliver besøgt, at der stadig kravler børn i hans mave og at han stadig bliver kravlet på. Bare ikke i går. I går var det lidt koldt, godt blæsende, selvom solen skinnede. 

Mon ikke foråret vil give liv hos Louis igen?

Summer Solstice Socks

 

Der stod 2023 på kalenderen, da jeg første gang synes ideen om, at pakke strømpegarn til adventsgaver, var en fantastisk ide. Lige som sidste år fik jeg Anders og Emilie til at pakke fire pakker af garn fra lageret. 

Garnet fra de fire pakker blev ret hurtigt slået op, og i løbet af sidste års første måneder blev de tre par færdige. Tilbage var det fjerde par. Jeg bildte jeg længe ind, at det var mønstret. At det var for kompliceret, at min strømpemojo var væk, eller at andet trak. Det var nok en kombination. Måske talte det også at strømperne var til mig - og derfor ikke helt så vigtige at få færdige.

Emilie havde valgt mønstret. Sådan et af den slags med tre forskellige snoningsmønstre, der ikke snoede samtidig. Jeg havde faktisk brug for at sætte hakker i mønstret, for at huske hvor jeg var, og følge med i mønstrerapporterne. Så kompliceret var ikke helt forkert. Men da jeg fandt dem frem, tog det i virkeligheden ikke ret lang tid at få dem færdige. 

De blev foreviget i weekenden, sammen med Hjertestrømperne og et tredje par, der er til Emilie. Jeg så frem til at bruge dem, men af en eller anden grund endte de med at komme med Emilie hjem, mens det sidste par til Emilie ligger i min strømpeskuffe. 

Nu venter vi begge på at kunne bytte. 

Design: Summer Solstice Socks af Sari Nordlund.

Garn: It's for Socks fra It's yarn i farven Pesto.

Jeg brugte 70 gram på hele parret. Det giver en god rest til det hæklede tæppe. 

Pinde: 2,25 rundpind 80 cm, magic loop.

Størrelse: 66 masker og en fod der passer min str 39. 

Bemærkninger: Det er min oplevelse at de fleste, der har strikket strømper nok, til at være fortrolig med en strømpes anatomi, gør som de selv vil, når det kommer til hæl og tå - langt hen ad vejen også resten af strømpen. 

Når jeg tænker at det specifikt er ved hæl og tå, at der ses stort på opskriften, handler det om, at jeg bruger mønstret til ben og fod, mens opskriften sjældent er mønsterfyldt og derfor passende kan passes til efter mine præferencer.

Der er en slipstitch hæl ifølge opskriften. Jeg synes bare ikke den var pæn. Den er udelukkende ret, og jeg kan godt lide en hæl, der ud over de løse masker også indeholder et ribmønster, fordi ribben lægger sig tættere om hælen. 

Jeg lod det snoede ribmønster fortsætte ned over hælen, uden at sno, men tog alle vrangmaskerne på bagsiden løst af - det betyder at jeg slipper for at strikke vrang på bagsiden.

Det samme gælder tåen. Jeg var ikke voldsomt imponeret af billedet af tåen. Jeg har ikke kigget på opskriften, bare strikket min almindelig båndtå, der er en videreudvikling af den båndtå, der kan findes i enhver velassorteret strømpestrikkebog. 

Jeg synes de blev fine.

Du kan se flere billeder af strømperne på Ravelry.

Bænken og englen

 

På Torvegade i Vejle findes en treenighed af skulpturer af samme kunstner, og med et fælles fortegn. Vi gik forbi dem flere gange, jeg var fanget af de to mindste og overså den store. Også selvom de tydeligt hørte sammen.

Alle tre er lavet af Pontus Kjermann i 2001. De hedder Bænken, Englekatten og Midgårdsbrønden. Det var cirka i den rækkefølge jeg så dem. 

Bænken er fin. De to figurer danner armlæn og ryg til en bænk. De sidder og holder hinanden i hånden og måske er de hver især fra de to andre skulpturer. 

Jeg kan godt lide bænke med et twist. På Halmtorvet kan man sidde sammen med et ældre par, i Roskilde få en snak med Lise Nørgaard og i Lund kan man tage solbad på torvet. Jeg har mødt mange bænke, der kan noget andet end bare at være en bænk, og jeg bliver altid draget af dem. 

En bænk er god, når man har brug for den, men bedre når den også giver noget til fantasien. 

Overfor bænken står Englekatten. Og lidt længere henne ad gaden Midgårdsbrønden, som jeg ikke kastede mange blikke på, men som måske alligevel var mere spændende, end jeg umiddelbart så.

Englekatten, eller løvinden med vinger, eller hvad hun nu var, lignede mest en, der synes at de to på bænken godt måtte se at komme videre. Hun gad faktisk ikke vente længere. 

Men så læste jeg, at hun måske er den ene på bænken, og den anden på bænken måske er ham øverst på brønden. Det giver en hel anden klang til historien. For gider hun ham mere? Ser hun tilbage på noget, hun godt kan undvære? Og hvad nu hvis hun er mor til de tre små i den der brønd, som jeg ikke kiggede på? Så hænger hun på ham. 

Der er en hel masse historisk linket til alle tre skulpturer. Det så jeg heller ikke. 

Kunst der får tilskueren til at tænke historier, det kan noget. Også selvom der egentlig ikke var nogen af dem, der var pæne eller tiltalende.