mandag den 13. august 2012

Rockefeller


Rockefeller


Jeg var vild med de første tre clues af Stephen Wests Mystery Shawl. Det sidste og fjerde fik mig dog kølet en smule.

Min umiddelbare oplevelse var, at han var løbet tør for ideer. At det var for nemt. Eller måske snarere at jeg havde forventet noget mere. Ret hurtigt vidste jeg, hvad jeg ville og trævlede rask væk tredie clue op sammen med de sidste fire pinde af clue to.

Det tog tid at strikke min nye ide, og jeg fandet mere eller mindre på det undervejs. Derfor er der også elementer i min version, jeg ville gøre anderledes, skulle jeg gøre det igen.


Rockefeller


Min tanke var et dråbeformet endeligt. Mine vinger blev en smule for kurvede til det. Ydermere ville jeg nok gøre vingerne lidt kortere i en anden version. På den anden side, kan den nuværende længde bruges som bindesjal, og det er slet ikke så ringe.

Inden jeg nåede at blive færdig med min version, viste mange andre den oprindelige version strikket op. Viklet om hals eller skulder må jeg indrømme, at den originale version slet ikke er så skuffende, som først antaget.

Jeg er glad for mit resultat. Det er temmeligt stort, med mange muligheder for at blive båret. Og det skal helt sikkert nok blive brugt.


Rockefeller








Design: Rockefeller af Stephen West.


Garn: Rasmillas yndlingsgarn i farverne brombær og græshoppe.

Jeg købte rigeligt garn, og det var heldig, for mine modifikationer brugte en hel del mere af det grønne, end beskrevet i opskriften.

Det færdige sjal vejer 146 gram, fordelt på 88 gram af den grønne - B-farven og 58 gram af den lilla - A-farven.


Pinde: Jeg har brugt pinde størrelse 3 mm.


Størrelse: Jeg har ikke målt det færdige sjal, men det er stort nok til at bruges som bindesjal, ikke helt stort nok til at krybe i og få varme om ryggen, men næsten for stort til skødesløst at blive kastet om halsen.


Rockefeller


Bemærkninger: Frem til de sidste fire retpinde af clue nummer to, strikkede jeg helt efter opskriften.

Herefter lavede jeg min egen version, som jeg tvivler på kan eftergøres, men som her er nogle stikord til.

Jeg startede med fire retpinde over siden på clue to og icorden fra clue et. For ikke at folde icorden ud, strikkede jeg de nederste to masker sammen, og samlede kun to masker op på venstre vinge.

Jeg fortsatte den retstrikkede kant langs den inderste kant og strikkede alt med farve B i glatstrik. For hver sekstende pind lavede jeg vendestrik som i clue et, med otte masker mindre for hver vending.

Efter vendingerne strikkede jeg retstrikkede linier som i clue to. Linierne endte elleve masker fra den nederste kant.


Rockefeller


Jeg startede med at tage ind langs den nederste kant efter den anden retstrikkede linie. Indtil den syvende linie tog jeg ind på hver sjete pind, frem til seksten pinde efter den niende og sidste linie tog jeg ind på hver fjerde pind og endeligt på hver anden pind.

Derefter strikkede jeg de sidste fire pinde fra clue to og hele clue tre langs hele den nederste kant. Jeg brugte de fire retstrikkede pinde fra clue to og de første to pinde af clue tre til at få masker nok til kanten. Det betød en del udtag i specielt den mest kurvede del af vingerne.

Jeg fortsatte icorden fra den inderste kant langs clue tre, for at få den til at gå hele vejen rundg om sjalet.

Jeg strikkede kun to pinde af farve A, inden jeg lukkede af med icord langs den nederste kant. Jeg synes det gør icorden mere synlig.

For at komme pænt rundt om hjørnet, strikkede jeg to pinde icord uden sammenstrik før aflukningen.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.

8 kommentarer:

  1. Uhm... Det er blevet rigtigt lækkert.
    Kan godt forstå din mis-fornøjelse med originalens afslutning.

    Og så tænkte jeg straks, at de tre første clues... strikket rundt... sikkert ville gøre sig godt i en cardigan/trøje strikket oppefra og ned... Tænke, tænke, tænkeboks...

    Vi ses i aften.

    ~ Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Karina, det er du ikke den første, der har tænkt.
      Jeg glæder mig til at se din version i bluseform :)

      Slet
  2. Meget SMUKT. Specielt som bindesjal gør det sig fantastisk flot. Hatten af for din kreation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Balles Bazaar. Jeg synes også det gør sig rigtig godt som bindesjal :)

      Slet
  3. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang - sjalet ligner noget jeg har set før, men alligevel ikke helt:-) Din egen kreative afslutning sidder da lige i skabet! Det er meget smukt og harmonisk, - kan kun give dig ret mht originalopskriften. Der er ét eller andet, der ikke spiller. Mvh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Helle. Jeg er meget tilfreds med min afslutning :)

      Slet
  4. Hvor er det blevet fint! :-)

    SvarSlet