søndag den 6. marts 2011

Søndagssyslerier


de sidste kaleidoskoptrekanter


farveskift og mønsterstrik


Søndag har været fyldt med lys og forsøg på at færdiggøre igangværende projekter, inden et nyt står for døren.

Jeg har lovet og det er meget hemmeligt, men uanset hvad har jeg brug for plads på spisebordet. Samme spisebord som lige nu står slået ud med symaskinen i den ene ende.

Syprojektet skal helst være slut, før nyt kan overtage pladsen. Trekanter er løbet gennem maskineriet, mens flere forskellige strikkeprojekter har været i hænderne.

Undervejs har jeg nydt solen, både gennem den åbne dør og når den skær i øjnene ved spisebordets gode pladser.

Selvom der stadig er sting tilbage inden pusleri, er jeg stoppet for i dag. En af goderne ved etageejendomme er alle de lyde fra andres liv, der løber gennem væggene. Lyden af en symaskine er måske nok hyggelig for mig, men efter ni om aftenen synes jeg alligevel ikke det er rimeligt at andre skal synes det samme.

I stedet forbereder jeg med masser af nåle og er klar til der igen er tid til kreativ støj i morgen.

2 kommentarer:

  1. Du har energi !!
    Jeg er fuld af beundring :-)

    SvarSlet
  2. Det er sjovt, for jeg synes egentlig ikke rigtigt jeg har lavet noget... det er lige som om det føles af mere, hvis dagen går på tøjvask og rengøring :)

    SvarSlet