Vi bor i en lille lejlighed med tynde vægge. Vi bor i et kedeligt kvarter, med alt for meget beton. Vi har ikke ret meget plads, og kan til tider nærmest følge naboernes samtaler. Ofte drømmer jeg om helt andre omgivelser, men vi kan næppe finde et sted, hvor huslejen er lavere end her.
Men himlen.
Vi bor øverst, og har fri udsigt hen over Vestvoldens træer. Og himlen. Den udsigt kan få mig til at glemme alt det kedelige ved lejligheden – som jeg faktisk godt kan lide, men sig det ikke til nogen.
Fra jeg kom hjem, til det blev for mørkt til billeder, udspandt disse syn sig lige for øjenene af mig. Gennem den store vinduesflade ud mod altanen. Åbner jeg døren og går udenfor, har jeg en bænk i den rigtige retning, der gerne giver støtte til nydningen.
Det endte helt lyserødt, men der kunne kameraet desværre ikke følge med.
Udsigter og skyformationer kan blive lige præcist så smukke, så man næsten taber vejret og kan stå stille meget længe, blot for at nyde synet.
SvarSletJeg bor på 2. sal i et lille og godt kvarter og selvom jeg (alligevel) længes usigeligt efter at få foden i eget hus, så ved jeg også, at jeg aldrig nogensinde får smukkere udsigt til himlen, end jeg har nu.
Men jeg har jo lært, at jeg ikke både kan blæse i melposen og samtidig ville ha' sækken eller noget, så jeg må vælge ;-)
Det kan ikke siges bedre Anita :)
SvarSletJa, sådan en udsigt kan være med til at bære meget.
SvarSletVi bor i et alt for stort og utæt 70'er-hus, men omgivelserne... :)
Lige præcis Mette :)
SvarSlet