Tirsdag er svær at vågne op til. Dagen føles som noget der skal blive langt. Men jeg er faktisk ikke sikker.
Det slog mig at hjemturen i aftes, trods forældremøde og langt senere tider end normalt, var lys og venlig.
Så meget lys og venlighed og varme, at jeg et øjeblik glemte alt om morgenens strabadser og bød tidsforskydningen velkommen.
Af hensyn til forældremødetider blev jeg en time længere i går og kan gå en time tidligere i dag. At der så bygges omkring en times information om ungdomshostels og studietur til Berlin oveni, det skulle være til at overkomme.
Specielt når jeg ved solen stadig er på himlen, når informationerne er bundfæstet.
Jeg er langsom og doven, roder lidt med nogle stangmasker, jeg endnu er usikker på hvordan ender, har læst endnu et par kapitler i den igangværende bog. Jeg har faktisk travlt, for biblioteket kræver den tilbage inden for ganske få dage, og jeg tager mig i at falde i søvn hver eneste gang jeg åbner en bog for øjeblikket. Den er spændende – helt sikkert.
Det er vist bare mig og trykte bogstaver, der er noget galt med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar