Skarpe knive og blå striber

Hak sagde det, og vores fine nye meget skarpe kniv sad i blommen på Emilies finger.

Blodet løb og barnet fik mere end een gang sagt, at hun gad altså ikke at skulle på skadestuen. Et kort øjeblik overvejede jeg om det var så dybt, at det kunne blive nødvendigt.

Selvfølgelig havde jeg ikke fået købt plaster, men det virkede også som om det var bedre at klistre snittet sammen med den uundværelige “englehud”, som min mor kaldte det, og som jeg netop fra min mor har lært altid at have i huset. Det er i øvrigt også rigtig godt til forebygning af vabler på sommerfødder, der efter en lang vinter har smidt strømperne og hopper i nye sandaler.

I morges blev fingeren (og resten af hånden) vasket i sæbevand og et stort kirurgisk plaster klippet til, så der ikke kom snavs i. Hun havde åbenbart ikke helt tiltro til mig, så da sundhedsplejesken havde åbent, var hun forbi og er blevet forvisset om, at det ser fint ud.

Om hun så lærer det med ikke at fægte med skarpe knive, det er en hel anden sag.

Men det var slet ikke det jeg ville. Jeg ville vise de her fine blå dimser. Spændinger vistnok.

Anders har stadig gang i lampeprojekterne, og selvom der stadig ikke er et færdigt produkt, har jeg set flere gode ideer. Han har bestilt komponenter langvejs fra og fået rigtig mange, men mangler stadig det sidste til at kunne samle og få lys.

De blå dimser her, er jeg ganske overbevist om kan bruges til meget andet and lamper, og da han har nogle andre til en anden størrelse spænding, og de her alligevel ikke kunne bruges, er jeg nu indehaver af omkring hundrede små stykker ståltråd med blå striber på midten.

Nu mangler jeg bare en god ide. Eller flere.

Men jeg har ikke travlt. De må gerne bare ligge og se fine ud.