fredag den 25. marts 2011

Fredag bliver lang


glade blomster


Jeg faldt over en masse dejlige farver i går. Nu står de på altanen og giver lidt farve til en ellers temmelig grå dag. Som en start er de alle havnet i en aflagt pande, der fungerer fint som underskål, men jeg forestiller mig de nok flytter lidt rundt i løbet af de kommende dage.

Mens Ungersvenden har påbegyndt arbejdet med at muge ud i egne gemakker forbereder jeg mig på en fredag, der først bliver til weekend engang efter mørkets frembrud.

Vi skal spille. På computere. Syv-otte drenge, min søde kollega og så mig. Det er anden gang vi stiller op, med vores egne fire maskiner og drengenes medbragte. Denne gang satser vi på at blive hjemme i Caféen, men skulle det gå galt er computerrummet booket.

Den IT-ansvarlige lærer har lovet assistance med ekstra huller til netforbindelse, bestilling af trådløst netværk og jeg skal komme efter dig.

Det var sjovt sidste gang, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at det bliver det igen.

Maden er planlagt og af den nemme slags. Ingen computeraften uden pizza og cola. Når pizzariaet så endda ligger lige ovre på den anden side af vejen, så kan det ikke blive nemmere.

Lige nu nyder jeg roen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar