torsdag den 31. marts 2011

Tre dage med møder


godt gang i genbruget

Jeg føler mig en smule brugt.

De sidste dage har været fyldt med ord og informationer. Ord og informationer der skal bundfældes og skabe nyt. Nye tanker og ny inspiration. Spændende ord og informationer. Masser af ord og informationer.

Jeg strikkede, mens jeg lyttede.

Formiddagen føles brugt på ingenting. Og alligevel brugt godt. Jeg faldt ikke i søvn og biblioteket kan få bogen tilbage uden at skulle opkræve kedelige afgifter.

Udenfor regner det. Mit hår bliver sikkert vådt, når jeg skal afsted. Det skulle også gerne blive vådt inden. Og vasket.

Torsdag er uden de store planer. Hygge. Dagen uden aftenaftaler. Dagen inden ungerne tager på weekend og holder lillesøsterfødselsdag i det fædrende regi. Dej til brød skal rodes sammen inden jeg skal ud af døren.

Torsdag må gerne være langsom.. Bare det er på den hyggelige måde.

Udenfor regner det. Jeg har ingen regntøj. Men jeg kan tåle at blive våd.

2 kommentarer:

  1. Jeg ved godt at forår også er regn...
    Men den er godt nok våd !
    Nyd din forhåbentlige langsomme og hyggelige Torsdag :-)

    SvarSlet
  2. Miri, foreløbig nyder jeg dagen langsomt :)

    SvarSlet