Nattens frost var åbenbart for meget for den ene af altanens potter.
Jeg føler med den, kan næsten ikke få øjne om morgenen og har følt mig træt nærmest hele tiden de sidste dage. Ligesom potten kan jeg mærke krakeleringerne og furene trække op.
Jeg er ikke i tvivl om hvor det kommer fra. De sidste uger er der drevet rovdrift med lange og mange mødetider. Arrangementer har kostet, men det har været sjovt. Jeg ville gøre det igen, ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om at tanken om weekenden trækker, at det så oven i købet er en weekend uden børn gør det kun bedre.
Der skal ikke herske tvivl om at jeg gerne vil mine børn, jeg har bare så meget brug for dage kun til mig selv.
En hurtig udregning gjorde det klart at selvom meningen er at mine overskydende timer skal ned, og der er regnet på at jeg skal arbejde mindre den næste periode, ender både denne, sidste og de næste måneder alligevel med overskud på afspadseringskontoen.
Jeg er ikke god til at holde fri, men efter at have brugt formiddagen for og imod, endte jeg for et øjeblik siden med en opringning, der endte med fridage både i dag og i morgen.
Pludselig kan jeg godt overskue bunken med vasketøj, jeg har sorteret og ville have været nede med for mindst en time siden, men helt opgav. Skønt med fridage, der falder på et tørt sted.
Måske jeg skulle overveje at bage… eller måske det er at trække den for langt :)
Alle kan trænge til lidt alene-tid. Ikke fore meget men bare lige lidt så man kan gøre lige præcis hvad man vil. det lyder nu lækkert med lidt bagværk. jeg er fornyligt begyndt at bage boller og franskbrød. Jeg blev så træt af købebrøddet - det smager jo pragtfuld og er nemt at røre sammen og komme på en bageplade. God fridag/e :)
SvarSletNyd du din alene tid !
SvarSletAt bage kan være en dejlig måde at slappe af- det synes jeg i hvert tilfælde :-)
Lyder godt med et par uventede fridage. Tag den med ro - så kan du altid sortere vasketøj i weekenden, når batterierne er genopladede.
SvarSletKH Karina
Anette, hjemmebag er lækkert. Det blev det nu ikke til i går, men så bliver det en anden dag :)
SvarSletJeg nyder, Losarinas mor :)
Karina, det er rigtig godt med uventede fridage. Masser af ro blev det til i går, og nu føler jeg mig helt frisk og veloplagt igen :)