Uendelige mandag.. og tirsdag.. og..

Mandag er tidlig. Det er altid sværere at komme op efter tidsindstillinger.

Mandag er også starten på en uendelig uge, der ikke ligefrem vælter om sig med begejstring. Ugens tre første dage byder på aftenmøder, hvoraf kun onsdagens er et jeg rent faktisk glæder mig til.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg helt sikkert meget politisk ukorrekt er i stand til højt og klart at bekende at forældremøder ikke er blandt mine foretrukne. Jeg møder op, men mest fordi jeg skal. Også fordi der selvfølgelig skal være et samarbejde, og jeg ikke selv har en løsning på et bedre. Men af alle de forældremøder jeg har været til gennem de sidste fjorten år, er det alligevel ganske få, jeg er gået hjem fra uden følelsen af spild af tid.

Det betyder også at når vi år efter år sidder en forældremødeaften med en eller to forældre, kan jeg faktisk godt forstå at resten har valgt os fra. Dels fordi argumentationen for at fritiden ikke er helt så vigtig som skolen er nem at komme om og dels fordi vi ikke kan bidrage med mere i forhold til at børnene har det godt.

Jeg er nemlig overbevist om, at går det ikke godt, så skal forældrene nok møde op. Og så ender jeg med at se vores tomme forældremøder som et kompliment.

Men nu er det mig der skal til forældremøder, og selvfølgelig møder jeg op. Bevæbnet med strikketøj. Og det kunne jo også tænkes, der for en enkelt gangs skyld er noget spændende at komme hjem med.

Fredag skal jeg ud igen, men denne gang i helt andre hyggelige rammer. Ugen byder nemlig også på Copenhagen Restaurant Week og vi har bestilt bord fredag aften. Bare Anders og jeg, til spisning og kærestehygge. Og som Emilie sagde, så er fredag aften rigtig godt valgt, for ungerne er alligevel ikke hjemme.

Der er vist masser af ledige borde rundt om i Københavnsområdet, så har I mulighed for en aften og en toretters menu, er det bare om at kigge godt efter et lækkert sted.