Blå og lilla

8. marts. Kvindernes internationale kampdag.

Jeg skal ikke kæmpe i dag – højst min egen kamp, der næppe indeholder kvindekamp. Bortset fra jeg er en kvinde. Men der er stadig mange kvinder i Verden, der har brug for kampen. Der har brug for at blive set, hørt og taget alvorligt.

Jeg tænker på dem, mens min egen dag handler om fest og fastelavn og tema i blå og lilla. Ungerne valgte, og jeg fulgte bare med.

Blå og lilla lød meget tilforladeligt, lige indtil jeg jeg for fem minutter siden febrilsk forsøgte at finde outfit i netop de farver.

Nu har jeg fundet. Om det færdige resultat er særlig flatterende er en hel anden sag.. men måske knap så vigtig en aften som i aften. I aften er nemlig endnu engang fastelavnsfest for skolens store unger. Endnu engang har vi stået for det meste, men også uddelegeret og håber det er hørt i den anden ende.

Endnu står to tønder klar til afhentning. Den ene klasse er vistnok på skitur, men det havde ingen fortalt os… Mon ikke klubben er klar til at smadre den, når de på fredag holder deres egen fastelavnsfest for børn og forældre. Den anden derimod. Den kan jeg godt blive lidt trist over ikke er afhentet og lidt bekymret for om pludselig mangler… Men jeg har besluttet. Jeg har meldt ud. Tønderne er ikke mit ansvarsområde – og så stod vi alligevel for indkøbet.

Ud over tønderne er vi klar. Klar til en lang dag, der også har plads til et ekstraordinært personalemøde, så mødetiden ikke kun bliver forlænget i enden, men også i starten.

Jeg er klar!