På lang afstand

Jeg har en FaceBookprofil. Jeg bruger den egentlig ikke. Men den er meget hyggelig at have.

Efter en dag uden mange pauser og masser af renden rundt, fik jeg fem minutter før gå-hjem-tid placeret mig ved siden af min søde kollega, der havde kapret en computer.

Af en eller anden grund fik jeg logget ind på FaceBook.  Her kunne jeg konstatere at sønnen min også var logget på.

“Skriv: Gå dog i seng, til ham” opfordrede min søde kollega – en tekst han med stor fornøjelse sender til gud og hver mand. Jeg skrev og fik tilføjet: “Du ser træt ud”

Jeg fik ingen reaktion, inden jeg få sekunder senere loggede ud, pakkede mig sammen og vendte hjemad.

Langt senere, efter indkøb og et glædeligt gensyn, endte jeg tung i hovedet og øm af pine (Jeg glemte vist det der med at drikke rigeligt i løbet af dagen) hjemme igen.

Længe gik der ikke, før Ungersvenden dukkede op og udbrød:

     Hvordan kunne du vide, jeg var træt?

…