Tilbage til udfordringen

Nå men... det der med at udfordre sig selv. Det er ikke en succesoplevelse. Eller måske gider jeg bare ikke.

På samme måde som lovninger og makenines og fortsætter ikke er noget jeg i virkeligheden gider. Når det kommer til håndarbejde, til bloglege og andet ikke-sådan-for-alvor-alvorligt så laver jeg det, jeg har lyst til, når jeg har lyst til det.

Det er slut med udfordringer. Det betyder ikke, at jeg ikke kan have drømme. Drømme er mere udflydende, drømme skal ikke nødvendigvis ske inden for et bestemt tidsrum. I hvert fald ikke den type drømme, jeg kan finde på at lufte i det her forum. Udfordringer er, for mig, nemmere at slå sig selv oven i hovedet med, end drømme.

Det mere seriøse, personlighedsudviklende hører på en eller anden måde til et andet sted. Og så kan det godt være, det stikker frem en gang imellem. Det må det godt.





Men altså; forrige år udfordrede jeg mig selv til at sy seks kjoler på et år. Det mente jeg godt at kunne, og havde en bagvedliggende drøm om at finde lysten til at sy frem igen.

Jeg syede en kjole - og flere andre ting, som ikke rigtig talte. Men som alligevel havde med symaskinen at gøre.

En kjole var ærlig talt ikke meget. Og skal jeg være helt ærlig, gad jeg godt have lidt flere nye selvsyede kjoler.

Så jeg fortsatte sidste år. Samme udfordring, stadig seks kjoler. Og syede to!

Det er jo håbløst.





På den anden side havde jeg faktisk symaskinen fremme ret meget i løbet af sidste år. Mere end jeg sådan lige husker. Så måske er lysten til at sy på vej tilbage.

Måske. Jeg håber lidt, ser masser af fine kjoler, og detaljer jeg godt gad lave. Måske det sker en dag. Indtil da, har jeg tre nogenlunde nye kjoler, af hvilke jeg i hvert fald bruger den ene ret meget.



For lige at vise at jeg faktisk syede sidste år, kommer her en liste:

• Først var der kjole nummer et - den med den dybe ryg, som jeg desværre ikke kan have armene i lige nu. Jeg håber det kommer tilbage.
  
• Dernæst var der kjole nummer to - den med de fine ærmer, som jeg har brugt et par gange, men ikke rigtig passer i hverdagen og er lidt for varm i sommermånederne.
  
• Jeg syede bukser til Oscar af to omgange. Først en meget lille størrelse, senere nogle lidt størrer, som han stadig bruger. Det er muligvis ved at være tid til flere - hvis jeg kan tage mig sammen.
  
• Patchworktæpperne stak lidt af sidste år. Min mor fyldte 75, og fik fine grønne batiktoner.
  
• Victoria fyldte 18, og havde på forhånd valgt sort - sort er ikke nemt, så det blev lidt mere gråt.
  
• Oscar rundede sit første år og skulle selvfølgelig også have et tæppe.
  
• Rose fik et nærmest magen til i julegave.
  
• Jeg syede også et par projektposer til Henriette af hendes eget stof, men fik aldrig taget billeder.

Det er vel egentlig meget godt gået.

Gad vide hvor meget jeg syr i år?



Og når vi så er ved de der udfordringer, som jeg ikke gider mere.. så startede det hele dengang jeg mest for sjov besluttede at skive et indlæg hver dag, hele året.

Jeg nåede det, det år. Siden er det gået ned ad bakke. Alligevel sidder det et eller andet sted bagved. Jeg gad godt skive et indlæg hver dag, hele året. Sådan er det bare ikke lige nu.

Men det kan jo godt være en drøm - også selvom den ikke bliver indfriet.