fredag den 13. marts 2020

Masker på en fredag - Uge 11


Det føles som er jeg inde i en stime af færdiggørelser. Hvilket uvilkårligt fører til nyopslag.

Den trøje jeg længe har strikket på, er færdig og ligger til tørre. Et nyt par strømper er på vej. Anders' flere år gamle sokker er efterhånden slidt i smadder, et enkelt nyt par er strikket. Godt jeg nåede at bestille garn til flere, og det nåede frem i går.

Elefanten synger på sidste vers. Det føles rigtig godt at se kurven med igangværende projekter nå bunden. Jeg glæder mig til at fylde den med nye og tænker en del over hvilke. Hvad har jeg nu lyst til?

Sådan et par fridage vender hurtigt op og ned på alting. Jeg har gået rundt med en søndagsfølelse hele dagen. Igen og igen taget mig i at tænke arbejde i morgen. Men glem det, der er stadig et par fridage. Måske jeg skulle tilbyde at gå på legepladsen en times tid med Oscar i morgen. Når jeg har været forbi sneglene, Bob og Olga.

For det skal jo også passes.













Læse:

Erika og Patrick arbejder på at opklare forbrydelsen mod en lille fireårig pige. Har forbrydelsen noget at gøre med en lignende tredive år gammel forbrydelse? Og blev den forbrydelse i virkeligheden opklaret?

Samtidig udvikler den ældgamle historie om Elin, der i 1672 må søge tilflugt hos sin gifte søster for at overleve enkestanden. En søster, der viser sig at være mere end almindelig ubehagelig.

Hvordan skal det gå?


Strikke:

For længe, længe siden købte Anders en bunke garn i stedet for blomster. En del blev hurtigt brugt, en del stod tilbage, uden det rigtige projekt.

For et par uger siden blev Clotilde Cardigan af Knitting for Olive ved at dukke op i mit feed. Den er altså fin, men havde jeg garn, der kunne bruges?

Det tror jeg, jeg har. Og med meget tykke pinde, burde det gå hurtigt. På den anden side er det begrænset hvor længe mine håndled kan kapere tykke pinde ad gangen - præcis en rigtig god grund til at slå nyt op.

Specielt vrangsidepindene er hård ved håndled. Jeg vrider mere, når jeg strikker vrang end ret. Jeg vrider endnu mere på tykke, tykke pinde. Altså har jeg øvet lidt på den amerikanske måde at strikke vrang, Det giver stort set ikke noget vrid, det tager ikke meget længere tid. Jeg gør det nogen gange, andre gange vil jeg hellere det jeg kender.

Jeg har ikke travlt med at blive færdig.


Men jeg tror den bliver god.





2 kommentarer:

  1. Jeg skal lige have googlet 'den amerikanske metode' ... jeg strikker vrang på den østeuropæiske måde, som heller ikke giver håndledsvrid. Retten bliver drejet, men det betyder igen mindre vrid, så det er win-win. Jeg strikker vrang lige så hurtigt, som jeg strikker ret, og det bliver 100 % jævnt, hvor mange ellers er tilbøjelige til at strikke vrang løsere end ret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg strikker også cirka lige hurtigt, og ensartet.
      Den amerikanske metode handler om at stikke pinden gennem masken og føre garnet om pinden. Lidt tidskrævende, men med de tykke pinde ikke voldsomt meget mere.

      Slet