En ske, to skeer, mange skeer

Daniel, Oscar og Anders sad bænket om bordet, da jeg nåede hjem. Sådan er det tit. Barnet når at blive sulten inden jeg når hjem, og så skal han ikke vente.





Han spiste pizza, men ville hellere have havregrød. Så fik han det. Spiste med begge hænder og nogen af alle skeerne.

Det er muligvis tosset, men det er blevet en tradition at han har adgang til alle de spiseredskaber vi har i børnestørrelse. Vi deler tit, så får jeg en, så får han han den tilbage og jeg får en anden. Det er en hyggelig leg. Der ryger som regel også et par stykker på gulvet, eller i lommen på forklædet. Så er det godt at have ekstra.

I dag havde han stoppet dem alle op i koppen. Sammen med vandet. Skulle nogen være i tvivl, kan man sagtens drikke vand af en kop fuld af skeer.









I øvrigt blev det dagen, da det bedste legetøj var en ret stor, tung og krads bold af jute, der lå i bunden af den beholder jeg har alle løbbindingsmaterialerne i. Han ville have den op, og blev tosset, da den sad fast. Men han gav ikke op, nærmest tudede, mens han rev og sled i garnet, der lå under tungt papirgarn vundet op i tromlefacon.

Det lykkedes til sidst. Det hele væltede, han fik garnet, der viste sig at være en fantastisk bold, der kunne kastes og kastes og kastes. Han var pænt ligeglad med at bolden var tung og krads og risikerede at ramme ham selv - eller andre - i hovedet, når han uden tanke for hvor han kaster hen, mest af alt kaster lige op og bagud.

Den kunne også trille. Det var også ret godt.





Og heldigvis kunne det lidt kradse garn sikre sig selv, så bolden ikke blev mindre undervejs.