Yarncrawl i Berlin

Selvom jeg sjældent køber noget, tager vi sjældent nogen steder hen, uden jeg undersøger det lokale garnmarked. Og kaffemuligheder.

Så er der noget til os begge.





Således også da turen gik til Berlin. Jeg har kigget granforretninger i Berlin før, men dengang havde jeg størst fokus på det hippe, det der kom op, når jeg søgte og det, der lå tættest på city. Denne gang var jeg noget mere fokuseret på udvalg.

Allerhelst håndfarvet strømpegarn. For jeg skal jo strikke masser af strømper.

Jeg endte med en lang liste, og prioriterede allermest ud fra hvor spændende deres hjemmesider ser ud, og hvad de tilbød. Der er altså mange kedelige tyske garnbutikshjemmesider. Jeg synes umiddelbart danske garnbutikker er langt mere spændende på nettet, men jeg kan tage fejl.

Jeg søgte i første omgang via Ravelry, der har en ret udbygget mulighed for at søge garnbutikker i bestemte områder, og vi endte med at besøge fire (fem, hvis vi tæller den jeg ikke gik ind i) forskellige steder, der stort set alle lå et stykke fra de mere turistprægede områder, bestemt var et besøg værd og som alle er lettilgængelige via den offentlige trafik.

Som altid købte vi turistkort til den offentlige trafik, der let og hurtigt fik os gennem byen enten over eller under jorden. Til trods for det, gik vi temmelig meget i løbet af ugen.

Det der med sjældent at købe noget, endte med ikke at gælde denne gang...




Vi startede hos Herr U am Amalienpark i Pankow.


Herr U am Amalienpark, Breite Straße 50, 13187 Berlin


Herr U sad selv bag disken - faktisk var der vældig mange mænd i de berlinske garnbutikker - han har en strikket cykel hængende på væggen og farver garn under navnet Chestnut Cabin.

Butikken har en bredt udvalg af lækre garner, langt de fleste set før. Men også spændende ting imellem jeg ikke umiddelbart kendte.

Blandt hans eget hjemmefarvede garn, var en flok sindsygt flotte rødlige fed af ren uld. At noget er flot, betyder ikke jeg kan forestille mig at bruge det selv, så jeg lod det hænge og kiggede efter strømpegarn. Det havde han heldigvis også.

Desværre var hans strømpegarner ikke nær så flotte som den rene uld. Eller det vil sige, farverne tiltalte ikke mig. I hvert fald ikke den gængse strømpegarn af af uld/nylon. Til gengæld havde han en mulighed med silke og ramie som slidstyrke. Det ser jeg lidt frem til at prøve.

Han viste sig også at være eneforhandler af Kiboo Knits, en Berlinsk designer og garnfarver, som ud over salg hos Herr U, også har en Etsyshop.

Og dermed var jeg to fed lækkert strømpegarn rigere.





At jeg så kun synes at kunne retfærdiggøre to fed, ved at love Anders strømper af det ene, er helt fint. Anders glæder sig til Kiboo Knits som strømper, og valgte selv farven.




Alle veje fører åbenbart til OranienStraße i Kreuzberg - vi endte der i hvert fald hele tiden.



Fadeninsel, Oranienstraße 23, 10999 Berlin


Dermed endte vi også ved Fadeninsel. Vi har været der før. Dengang kom jeg hjem med lækkert grønt håndfarvet uld. Denne gang kom jeg også hjem med håndfarvet uld - i form af strømpegarn.

Butikken var mindre rodet og mere overskuelig at komme ind i denne gang, men har stadig et bredt udvalg af alt muligt. Der stod stadig en mand bag disken, men uden cykelstyr på overlæben.

Franziska Uhl er en multikunstner, der laver skulpturer, er biavler og farver garn. Manden i butikken fortalte at hun kun laver to ens fed ad gangen, og så farver hun aldrig den farve igen.

Jeg er ikke helt sikker på om det er rigtigt - se billede af fem ens fed på hende side om farveværkstedet - men det er en fin historie.

Jeg kunne ikke stå for garnet der ligner håndspind, og som jeg ikke kan gennemskue hvordan man so farver kan komme frem til, med mindre der hører noget tvinding med. 





Når jeg en eller anden dag tager på eventyr med syrefarver, bliver der heller ikke mange ens fed. Højst nok til en sweater.




Die WollLust ligger i det sydlige Kreuzberg.


Die WollLust, Mittenwalder Straße 49, 10961 Berlin


Jeg valgte butikken fordi de muligvis ville ligge inde med spindefibre. Sådan nogen hænger ikke på træerne. Da vi nåede frem, kunne jeg konstatere at der stod et par spinderokke i vinduerne, og gik forventningsfuld ind.

Der er mange fine ting i Die WollLust, men jeg skulle lede længe efter uspunden uld, blandt meget andet lækkert af den mere gængse art. Jeg fandt det, og købte to gange hundrede gram håndfarvet lammeuld. Det vides ikke fra hvilken type lam.

Adspurgt fortalte manden bag disken - jeps her var også en mand - at de nok var de eneste i hele byen, der stadig solgte uspundne fibre.

Den smule han havde fyldte ikke nær en halv hylde, men var jeg kommet for fem-seks år siden, ville det have fyldt det meste af to reoler.

Ulden købte jeg med et helt bestemt formål. Min mor er nemlig blevet så glad, for den håndspundne halsvarme hun fik i julegave, at hun gerne vil strikke en hue til. Hun ville gerne have hjælp til at finde noget garn, der matcher, og jeg tilbød at forsøge at spinde noget der ligner.





Jeg ved godt at der var mere gult end orange i det første garn, men jeg tror det kan blive godt. Tanken er et tretrådet garn, med to blå og en af den brunlige. I Sidste ende endte det første garn med at blive lidt gråligt, så jeg håber.

Og er faktisk gået i gang.




I Schöneberg ligger Die Wollnerin.



Die Wollnerin, Gleditschstraße 45, 10781 Berlin


Den lille butik, ligger lidt gemt i en lidt kedelig gade, men er langt fra kedelig, når man træder ind.

Butikkens ejer, der ikke selv var til stede, farver eget garn, og en velvillig ekspedient fortalte glad og gerne om hvordan hun hjertens gerne farver efter ordre og i ønskværdige farver.

Det var lidt overvældende med det store udvalg, ud over en en hel væg fyldt med det lækreste håndfarvede garn i flere varianter - der var meget strømpegarn - var der fyldt med alt muligt andet lækkert, jeg fuldstændigt overså.

Så var så meget lækkert strømpegarn at det næsten var umuligt at vælge. Vi endte med to fed. Vi er helt rigtigt, for vi valgte et hver. Jeg har slået op til strømper til Anders, de bliver lækre, garnet er så skønt at arbejde med.





Jeg kan godt være lidt ked af vi ikke købte mere.

På den anden side, synes jeg, jeg kom hjem med meget. Næsten for meget. Sådan lidt pinligt meget...




Jeg var nået dertil hvor jeg ikke havde behov for at se flere garnbutikker. Så vi ledte ikke efter flere.

Vi ledte egentlig heller ikke efter kaffebarer. Vi havde været på dem vi kendte (ikke dem alle) og en enkelt ny, som er værd at besøge, og på feriens sidste dag, havde vi tid til at køre forbi endnu en ny, inden toget hjem.




På vej mod cafeen, som vi ikke behøver tale om, kom vi pludselig forbi Loops i Prenzlauer Berg.



Loops, Wörther Straße. 19, 10405 Berlin


Manden i Fadeninsel havde foreslået netop Loops som en garnbutik, der var værd at besøge.

Heldigvis var der lukket. Jeg kiggede gennem vinduet ind i en hyggelig butik, der ikke umiddelbart indeholdt noget, jeg ikke kunne leve uden.

Jeg tænker det var godt, der var lukket.




Når alt det er skrevet er tidspunktet måske ikke helt velvalgt. Men indlægget har ventet, jeg er klar nu, og jeg håber de alle findes når krisen er overstået - og så kan de godt få brug for besøg.

Måske sender de også til udlandet: