Der er ikke meget at reportere fra hjemmekontoret. Tiden går, jeg forsøger at samle mig sammen til ekstra rengøring, men vil hellere strikke.
Det månedlige nyhedsbrev er ved at være klart, kun mangler SFO-lederens ord, der helst skal være frisk fra fad, når udgivelsen sker. Hun sender sit indlæg i morgen. Jeg skal sort set bare sætte det ind og trykke udgiv.
Det er til at overskue.
Emilie og jeg var ude i solen i dag. Efter alle behørige forskrifter, der også handler om at beskytte vores naboer, altså ikke holde i gelænderet og bruge albuerne, når vi åbner døre i opgangen. Det var skønt med frisk luft og sol på kinderne.
Der var mange ude i solen. Og overraskende mange, der ikke trak til side, når vi nærmede os hinanden. Så gjorde vi. Gik over på modsatte fortov, gik ud på cykelstien eller ud midt på vejen, for at skabe rum.
Vi mødte også en hel del, der gjorde som os.
Turen ude havde også et andet formål end frisk luft. Nu er der taget billeder af de sidste færdiggjorte projekter, og så er der noget at fylde på de næste dage.
For med mere strikketid...
Læse:
Historien ruller, spædes op og får nye retninger. Der er ingen tvivl om at alting ikke er, som det ser ud. Fjällbacka er befolket af en hel del mere eller mindre ubehagelige mennesker i alle aldre, der stikker næserne frem, og ikke husker på passe på hinanden.
Tilbage i 1672 ruller historien også. Heller ikke den, ser ud til at ende godt, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange kloge koner der egentlig gik til under hekseprocesserne.
Erica har vist fat i noget, Mellberg har ødelagt mere end godt er, og de gode politifolk på stationen arbejder hårdt.
Strikke:
Jeg strikker strømper til Anders. Strømper med snoninger. Anders holder meget af snoninger, så selvfølgelig skal han have det, når der står fine strømper på programmet.
Mønstret hedder Fidelio og er lavet af en designer der hedder Coffee til efternavn. Kaffe til Anders... så kan det ikke gå helt galt.
Garnet er det netop indkøbte fra turen til Berlin. Sindsygt lækkert håndfarvet strømpegarn fra Die Wollnerin.
Den første strømpe er færdig, jeg er startet på nummer to.
Jeg er bare ikke overvældende vild med snoninger på strømper. Ikke snoningerne som sådan, dem kan jeg faktisk godt lide. Det er kombinationen og noget rod at sidde med, med de små pinde, få masker og rundt, rundt, rundt.
Jeg har fundet endnu et par med snoninger, som nok er de næste han skal have. Det bliver bare ikke lige med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar