søndag den 15. marts 2020

Sokker til Anders


For år tilbage strikkede  jeg en pæn stor bunke tykke sokker til Anders. Så mange at jeg tænkte, at han ville have til mange år.

Det tror jeg egentlig også han har haft. Og har brugt. Så nu kan de ikke mere.





Hver eneste gang jeg vasker, kan jeg konstatere gennembrugte, gennemhullede, gennemelskede sokker, som bare ikke kan mere.

Jeg fandt de sidste rester af det strømpegarn jeg fik doneret til sokker for næsten lige så mange år siden og kunne sammensætte nok til en enkelt kombination. De allersidste rester er farvemæssigt af en karakter som ingen vil have, og de ender derfor deres liv i Klubbens garnkasser, hvor de nok skal gøre gavn.

Et enkelt par er langt fra nok, så heldigt nok nåede jeg at bestille og modtage garn nok til mindst to par mere, lige inden alt blev lukket ned.

Fordi jeg selv synes Fish Lips Kiss Hælen sidder rigtig godt, synes jeg også at Anders skulle prøve. Han er ikke helt så overbevist, og kan faktisk bedre lide den gode gamle gennemprøvede hælflap.

Så får han bare det - på de næste.

Han har i øvrigt taget dem i brug, og er godt tilfreds.





I forhold til almene tilstand er der bedring i sigte. Det har været et maveonde af en art. Jeg tror måske jeg er rask, min mave er stadig ikke helt tilfreds, men jeg har en fornemmelse af, at det handler mere om sult, end andet, efter ikke at have spist det meste af et døgn.

Jeg ved at nyt mandskab er kaldt ind, og skulle først møde i morgen klokken halv tolv. Altså venter jeg til i morgen tidlig, inden jeg endeligt mærker efter om jeg er klar - og hvis jeg er, finder ud af om jeg overhovedet er velset blandt børn.













Design: Oppefra og ned, efter den gamle gennemprøvede opskrift fyldt med egne modifikationer.


Garn: De bedste rester fra strømpegarnskassen. To tråde, den ene - og lige præcis nok - resterne fra de sidste strømper jeg strikkede til Anders, Yak fra Regia, Det sidste grønne fra Josefines julestrømper, Jawollfra Lang Yarns og ellers afstemte farver fra den slunkne bunke.


Pinde: 4 mm strømpepinde.


Størrelse: Store - Anders bruger en størrelse 47, og holder meget af lange skafter.





Bemærkninger: Jeg gjorde som jeg plejer - og så alligevel ikke. Fiskehyssehælen fylder mere i længden, så foden blev lidt mindre end normalt.

Måske er det derfor den hæl sidder bedre på mig, jeg oplever at hælflaphælen har en tendens til at kravle rundt om min fod. Og måske er det derfor hælflaphælen sidder bedre på Anders, han har en meget høj svang.


Nå men - med to tråde, pinde 4.
48 masker.
15 omgange 2-2 rib
25 omgange mønster á to pinde: Pind 1: ret. Pind 2: 2 ret, 2 vrang*
Hæl - denne gang Fish Kiss Lips Heel - over halvdelen af maskerne.
26 omgange mønster som beskrevet  ovenfor.



Man kan snildt diskutere hvorvidt de er pæne eller ej - jeg holder nok mest med eller ej - men det er ikke vigtigt her.

Jeg kan bare bedst lide at lave pæne ting.



Har du lyst til at se flere billeder af sokkerne, kan den ses lige her på Ravelry.





2 kommentarer:

  1. Mon ikke du er velset, hvis ikke det var coronaen, der slog til?
    Fine sokker, men jeg må indrømme, at jeg godt forstår hvorfor du synes de er mest 'eller ej' ;-) - men hvis det bare drejer sig om at få sig et par varme sokker, og manden er glad, er alt jo i sin skønneste orden.
    Jeg gik fuldstændig død i at strikke sokker på traditionel måde for flere år siden, men jeg har siden da strikket rigtig mange på langs og syet dem sammen bagpå. Man kan ikke mærke sammensyningen, og jeg er fri for både strømpepinde og magic loop.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen vi får se.
      Jeg kan faktisk godt lide strømpepindene og ja, manden er glad, så er alting godt :)

      Slet