tirsdag den 15. januar 2013

Poledance

En time og tyve minutter. Det er jo sådan set ikke så lang tid. Det føltes i hvert fald ikke så længe.

Januar 2013

Lotte havde udfordret og inviteret til en introtime i det lokale dancelab. Målet var poledance, der lige netop her i højere grad ses som et træningsredskab, end den noget mere sexede og slibrige fremtoning mine værste fantasier kan frembringe.

Måske netop den holdning til dansen, betyder at fællesskabet er befolket af helt almindelige mennesker. Tykke, tynde, smidige og knap så smidige i en stor pærevælling. Folk der finder glæde i træningen og gerne hjælper hinanden.

Det var faktisk sjovt. På forhånd var jeg hundrede procent sikker på, at det i hvert fald ikke var noget for mig. Nu er jeg ikke længere så sikker.

Januar 2013

Januar 2013

Temmelig rart var der kun os på holdet. Det gør det lidt nemmere at føle sig fjollet. For helt ærligt. Vi så temmelig tåbelige ud. Altså bortset fra Lotte, der fik det til at se legende let ud.

Efter en opvarmning, der i den grad gjorde os varme, fik vi tildelt en stang hver og instrueret i hvordan vi skulle holde fast med den ene hånd, lade os falde for at få bevægelse, tage fat med den anden hånd og så ellers svinge rundt. Det var så meningen at fødderne skulle give slip. Det sidste er svært.

Det hjalp da vi fik instruktioner i at have benene med rundt om stangen. Det er utroligt så grænseoverskridende og hvor stor følelsen af at miste kontrollen er, når fødderne skal slippe gulvet.

Rundt og rundt gik det, vi nåede aldrig op og hænge på hovedet. Jeg havde egentlig heller ikke det store behov, og prøvede nok i virkeligheden ikke særlig ihærdigt. Men at snurre med ben rundt om stangen eller uden fodfæste, det synes jeg var langt vigtigere at få styr på.

Januar 2013

Siden gik vi hjem til Lotte, spiste og faldt omkuld i sofaen. Da jeg nåede hjem gik jeg totalt omkuld. Sådan en time er hård.

Det er så her jeg begynder at se en mulighed. Det er ikke et træningscenter med maskiner, der hver især træner en enkelt muskel. Næ nej, her trænes hele kroppen på en gang. Benmuskulaturen formentlig først, når man bliver lidt mere sikker, og kan have dem med i bevægelserne.

Eneste minus er, at mine håndled ikke kunne lide det. Mine håndled er ikke hvad de har været, og skulle en skade sætte ind, ville det samtidig betyde manglende mulighed for at strikke. Det er jeg ikke sikker på at kunne håndtere.

Men skulle jeg være i tvivl om rigtigheden af, at poledance træner hele kroppen og kræver masser af muskelstyrke, så kan jeg bare spørge min krop i dag...

... Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har biceps, triceps, brystmuskulatur, muskler omkring, over og under skulderbladene, mave- og rygmuskler og nogle oppe omkring nakken. Jeg er også temmelig overbevist om, at det bliver værre i morgen...

6 kommentarer:

  1. Hvad med blå mærker? Min kollega fik blå mærker over hele kroppen efter en time :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, ingen blå mærker Lene. Men ondt i flere muskelgrupper end i går. Det er sjovt som sådan noget kommer snigende :)

      Slet
  2. Dejligt at I havde en sjov aften.
    Jeg er ikke i tvivl om, at det kræver masser af muskler a svinge sig rundt i luften. Håber du har tid til at have ondt i kroppen i morgen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pialouise, vi er heldigvis et par stykker, der sammen kan have ondt af os selv. Det er som om det hjælper lidt.
      Selvom jeg godt vidst det, er det alligevel kommet lidt bag på mig, hvor mange muskler der skal bruges til sådan en svingom :)

      Slet