Varme til glade håndled

Daniel bruger pulsvarmere hver dag – året rundt.

Jeg har efterhånden strikket indtil flere par til ham. Men de bliver jo slidt – det skidt – og dem han render ruundt med nu er efterhånden så fyldt med huller at det halve kunne være nok.

Da garnet til trøjen løb tør og der skulle bestilles nyt, blev der derfor også bestilt ekstra garn til pulsvarmere både til Ungersvenden og Anders.

I mandags gik jeg uvidst af hvilken grund i gang med varme til den stakkels drengs håndled og inden fødselsdagen i går havde jeg nærsten færdiggjort tre par. Nummer to til det tredie sæt sad stadig fast på pindende, da han pakkede ud. Da gæsterne gik, var der gang i et sidste par med brug af de sidste rester.

Da han nu var jaget ud til trøjefotos, var det nærliggende også at tage billeder af glade varme hænder. For de nye er allerede flyttet ind, mens de hullede med en smule måttte se sig slået af banen.

Det er altså lidt sejt at have en syttenårig, der gider rende rundt i mors hjemmestrikkede.

I øvrigt fik jeg kigget på hans beholdning af sokker.. (som han også lige fik fortalt han helst har på uden strømper under. Og synes er ret lækre). Godt jeg har masser af strømpegarn liggende – for det er da vist på tide med nye.