søndag den 13. februar 2011

Endelig billeder


trøje


Den 24. december ligger efterhånden en del tilbage i de flestes bevidsthed.

Den 24. december var dagen da de sidste sting i en trøje, der har taget længere tid end beregnet, endelig var færdig.

Den blev pakket ind og lagt under juletræet. Ganske hemmeligt. Stor var glæden, da Ungersvenden pakkede den ud, og siden har han nærmest boet i den.

Mange er de gange jeg har ment det på tide at tage billeder, men først i dag fik jeg jaget ham udendørs. Ikke med den bedste vilje, for det er koldt og billedesessioner er ikke på toppen af ønskelisten.

Men her er den. Grøn som ønsket og med mål som den gamle grå.

Et projekt der har taget tid, der ikke lige er plads til at gentage med det samme. På den anden side er jeg ret overbevist at en ekstra ville blive modtaget med lige så meget glæde.

Så måske jeg skulle overveje at finde tid…

6 kommentarer:

  1. Tillykke til den unge mand og hvor er det bare en flot trøje. Det er da rigtig sejt og dejligt at han vil gå med mors hjemmestrik, men klart når du gør det så godt ;-) og tillykke med det med sprognævnet og dine tekster ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg ville skrive i går, men var ikke i nærheden af en strikke-interesseret computer...
    Det er da bare en fantastisk trøje!
    Hvilket mønster har du brugt?
    Den ser virkelig, virkelig lækker ud.

    SvarSlet
  3. Tusind tak Christunte.
    Opskrift... Øh... du ved, sådan noget med et målebånd, ternet papir og en strikkeprøve.. :)

    SvarSlet
  4. Nåh... DEN opskrift!
    Du er endnu sejere.. Men det burde jeg vel have vidst?

    SvarSlet
  5. Nu bliver jeg jo helt rød i kinderne :)

    SvarSlet