Garn opfører sig forskelligt, det er ikke altid til at regne med. Den udgave jeg besluttede at strikke og senere filte vanter af, er så absolut af den slags, der bliver meget mindre. Og tættere – det sidste er så sandelig slet ikke dårligt, i kampen om at holde vinterfrosne fingre varme.
Efter mål, regning og beregning, kom det alligevel bag på mig hvor stort det færdige resultat blev. Alt garn er brugt, og så skal der formentlig alligevel findes mere til varme op ad armen. Den tager vi, når det endelige resultat dukker op fra vaskemaskinens indre.
Det er netop der de ligger nu, og om en times tid er det spændende om beregningerne holder.
Jeg holder vejret...
SvarSletDet er det mest nervepirrende indenfor strik, tror jeg. Har en gang imellem filtet i håndvasken i stedet, idet det er langt lettere at styre og laaaaangt mindre nervepirrende - omend det tager noget længere tid ;)
Held og lykke!
KH Karina
Det ser ud til at lykkedes Karina. Nu venter så tørring og den videre færd :)
SvarSlet