mandag den 21. februar 2011

Tid til forandring


elefant


elefant


Mandag havde egentlig andre planer, men planer kan ændres. På ferieplanen står også en gennemgribende rengørinig og oprydning af soveværelset, der herhjemme er det glemte rum, der ender som opmagasinerings- og roderum, når ikke der er plads andre steder.

Jeg behøver ikke blive færdig i dag. Jeg kan bruge lige den tid jeg vil. Men hurtigt blev de første poser med skrald, gamle papirer og breve, der íkke længere er brug for, fyldt.

Kasserne med garn, der til dagligt bebor rummet under sengen, er lige nu i stuen, sengetøjet på altanen og jeg gruer lidt for at flytte/skubbe/omrokere/eller løfte sengen og komme nedenunder.

Jeg tror en pause er på plads først. En tur ud i luften, mens den støvde luft i sovegemakkerne kan stå for åbne vinduer og de første fyldte poser med affald eller kælderdepotindhold bæres væk.

Pauser til strik skal der også være plads til. Specielt plads til det eksperiment, godt understøttet af en opskrift, jeg startede i lørdags. Som udvikler sig, kræver optrævling og nye forsøg. Som er ved at nærme sig noget godt. Forsøg, der måske med pauser kan nå at blive færdige i dag. Måske.

4 kommentarer:

  1. God ferie, jeg troede alle på Sjælland holdt ferie i sidste uge ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg har overhovedet ikke styr på hvem og hvornår, Lene. Men jeg ved, at i Rødovre ligger vinterferien altid i uge otte.

    Og tak :)

    SvarSlet
  3. Hej Pernille

    Netop pauser skal der til ....men ikke for lange
    så man glemmer.... Din oprydning lyder til at være god og struktureret så du er nok færdig inden længe .... så der bliver masser af tid til strik og anden hygge
    kh♥ og go' ferie

    SvarSlet
  4. Som udgangspunkt er jeg ikke særlig struktureret Marianne. Men lige nu er jeg nået dertil, hvor jeg kan se en forandring, og det kun er alle bunkerne, der alligevel ligger pænt pakket væk på hylder der mangler.
    Dem satser jeg på at tage en ad gangen.. men pauser først :)

    SvarSlet