Måske knap så gennemtænkt

Som hos enhver anden der bor i en social bebyggelse, hænger der med mellemrum opslag fra gårdmændene i opgangen.

I formiddags, da jeg var i kælderen for at vaske, hang der pludselig noget der minder om et dekret i cykelkælderen.

Efter at have læst, var min umiddelbare tanke, at det ikke er et særlig gennemtænkt påbud. Men jeg kan godt forstå mekanismen bag. Nu er spørgsmålet bare om ikke jeg også burde fortælle varmesteren hvorfor hans opslag er helt forkert.

Ví bor i en blok med syv opgange. Til hver opgang er adgang til kælderen. Ved siden af hver dør til de syv opgange er en dør til kælderen. Gennem hver af de syv kælderdøre kommer man ind i et firkantet rum med plads til cykler. I den anden ende af hver af de syv cykelrum er adgang til en lang gang i hele blokkens længde. Langs gangen er alle kælderrummene og i den ene ende blokkens vaskeri og et aflukket rum, med alle de knapper varmemesteren har brug for at kunne håndtere i forhold til varmt vand og så videre.

Ud over vores blok er der yderligere syv blokke, der alle fungerer på samme måde.

Opslaget får mig til at forstå at varmemesteren og de øvrige ansatte opfatter de enkelte blokke som enkeltdele. Derfor giver det også mening at fordele alle cyklerne for hele blokken i alle cykelrummene for de syv opgange.

Det er bare ikke den opfattelse beboerne har. Og her ville det nok have været en god ide at overveje beboernes interesser.

Beboerne opfatter nemlig opgangen og det tilhørende cykelrum som en enkeltdel. Jeg kender de fleste af min opgangs beboere, men jeg kender ikke beboerne i de omkringliggende opgange. Jo, jeg hilser og smiler til dem, jeg møder gang på gang. Men derudover har jeg ingen berøringsflade med beboerne i de andre opgange.

Den lange kældergang og vaskeriet, det er fællesområdet. Mens cykelafdelingerne helt klart hører til de enkelte opgange.

I vores cykelkælder står mange cykler, og det kan godt ind imellem være svært at få plads. Men ingen af os kunne drømme om at stille vores cykler i et af de andre cykelrum. Grunden er langt hen ad vejen et spørgsmål om tryghed. Det handler selvfølgelig også om at have cyklen i nærheden – men først og fremmest tryghed.

Når jeg ikke er i nærheden af min cykel, kan jeg ikke selv holde øje med den. Men det kan mine medbeboere i min opgang. Ligesom jeg har styr på hvilke cykler, der tilhører hvem, har mine medbeboere nemlig også styr på hvilken cykel der er min. Derfor ville de også reagere, hvis der pludselig stod en fremmed og rodede med min cykel.

Det samme vil næppe ske, satte jeg cyklen i en anden cykelafdeling. Beboerne ved den opgang kender ikke mig, og kender ikke min cykel. De ville ikke reagere, skulle noget ske, for de ved ikke de skal reagere og ydermere ville jeg ikke føle tryghed ved at efterlade min cykel væk fra min egen opgang.

Måske skulle jeg bare printe indlægget og sende det til varmemesteren, og så i øvrigt grine lidt over de tydeligt forskellige opfattelser af samme sag..