Jeg nåede lige tanken om, at nogen havde været ude med hæklenåle og garn, da jeg nåede så tæt på, at jeg kunne se træerne kunne selv.
Der er koldt ude i Verdenen i dag, og endnu koldere når kærester insisterer på udluftning. Koldt, når kulden har sat sig og det er svært at blive varm igen.
En altan er blevet flyttet, og det der startede som solskin metamorfede til romantiske snefnug og kulde. Tunge krukker med froststukken jord, kræver krafter og aflægning af overtøjet. Og selvom kræfterne trækker varme, nåede vi alligevel at blive gennemkolde inden alting var på plads.
Om lidt er endnu en kande varm the på vej og med den håbet om en smule varme i knogler og led…. eller i hvert fald i frosne fingre og kolde tæer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar