Et enkelt bogstav

Selvom kameraet stadig er forsvundet (og jeg synes det er ganske forfærdeligt), er vi åbenbart løbet ind i en stime af sjove tilfælde.

Denne gang handler det om inkassoopkrævninger – eller rettere, bare en enkelt.

For længe siden skiftede boligselskabet, og dermed også vi, leverandør af TV, IT og telefoni. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har den store fidus til det nye firma – eller firmaer, for det der skulle være ét, viste sig at være tre.

Vi har TV og vi har internet. Vi har ikke haft telefon siden skiftet. Jeg kunne selvfølgelig have rendt dem lidt mere på dørene, men vi nåede et punkt, hvor det viste sig at fastnettelefon måske nok er ønskeligt, men absolut kan undværres.

I den tid, der er gået har der ikke figureret indbetalinger til telefon på regningerne fra “hovedfirmaet” af de tre, vi har intet hørt fra telefonfirmaet, endsige modtaget noget der kunne få os til at tro, vi har indgået en aftale med dem. Løftede vi røret til telefonen, var der ingen kontakt til omverdenen. Altså gik vi ud fra, vi ingen aftale havde.

Indtil i går, hvor vi modtog en inkassoopkrævning. Hvad opkrævningen reelt dækkede, er ikke til at sige, for nogen opgørelse indeholder sådan en ikke, og vi har aldrig modtaget regninger/rykkere eller andet.

Anders rev sig selv lidt i håret, og skrev først til firmaet, siden til ikasssofirmaet.

I dag fik han kontakt. Det viste sig at alle regninger/rykkere/skrivelser er sendt til nummer 127C (vi bor i 127E). Det viste sig også at samtlige regninger/rykkere/skrivelser er kommet retur. Hvorfor selskabet ikke har reageret på det, kan jeg kun gisne om. Telefonforbindelsen har været åben i hele tidsrummet. Men ikke på vores adresse…

Desværre overværede jeg ikke samtalen, men ifølge Anders, indeholdt den flere sjove elementer. Hvorom alting er, endte det hele med en tilbagetrækning af sagen og et ønske om ikke at udvide samarbejdet yderligere.

Sjovt nok nåede inkassoskrivelsen frem – den var nemlig også forkert adresseret.