Ti tøser og to af de noget større af slagsen. Et stort lærred, is, lommetørklæder og Titanic.
Tøserne kom selv med ideen og krævede specifikt is og lommetørklæder.
Vi arrangerede og lavede også pizza. Nok er is godt, men der skal også andet til.
Cirka halvdelen inklusive min kollega havde aldrig set filmen før, så der var for alvor lagt op til de store følelser. Specielt fordi de alle havde hørt hvor forfærdelig sørgelig den er, og specifikt fordi de alle på forhånd vidste at Jack skulle dø.
Med ti tøser og mere end en dramaqueen, samtidig med en opkørthed mod tårer, nåede mere end en at hulke så højlydt, at jeg ikke kunne lade være med at fnise indvendigt over de tydelige anstrengelser for at gøre sig bemærket.
Lommetørklæderne fik ben at gå på og lå efterfølgende i små kugler overalt, tøserne synes aftenen var en af de bedste længe og jeg glæder mig allerede til næste gang – for hvor var det bare hyggeligt.
Snøft !
SvarSletJeg græder altså også til denne film( og en del andre:-))
Det gør jeg også. Men jeg må indrømme at de knap så indstuderede hulk, virkede langt mere ægte på mig :)
SvarSletDen er altså også god at småtude til :)
SvarSletDet er den Mette. Selvom jeg har set den flere gange, er der scener, der får det til at gibbe i mig hver gang de ruller over skærmen :)
SvarSlet