Kaleidoscopes

Da Karina for et par dage siden viste billeder af Kaleidoscope quilts, kunne jeg godt huske noget om at have set det før. Dengang viste jeg det så åbentbart ikke synderligt interesse, mens jeg nu kunne mærke det kværne rundt i knoppen. Et forsøg måtte til.

Der er bare det at denne teknik kræver en del stof – bare for at prøve. Men prøves skulle det!

Grunden til en forholdsvis stor mængde stof er, at teknikken hviler på stof trykt i gentagende rapporter. Alt efter hvor mange dele kaleidoskopet skal deles op i, skal der være tilsvarende antal rapporter af stoffet.

Jeg havde ikke lige noget stof liggende at forsøge med, men lå inde med ikke mindre end to gavekort til Stof 2000. Det ene var næsten brugt, og skal jeg være helt ærlig kom det noget bag på mig at ekspedienten ikke var i stand til at gennemskue udregningen at trække beløbet på det ene kort fra, restbeløbet fra det andet kort og endelig at udregne mit resterende gavekortsbeløb. 

Det var et sidespor. Jeg havde og har stadig en klar ide om hvordan stoffet skulle se ud. Noget der lignede præcis mine tanker kunne jeg få hos den lokale patchworkbiks. Men dels tager de ikke gavekort til Stof 2000, dels kostede det spidsen af en jetjager og jeg er stadig i forsøgsfasen…. Men måske næste gang…

Jeg endte med noget, der ikke er optimalt. Jeg ville gerne have haft et lidt større mønster, men mit hensyn til farver vandt over de andre muligheder. Altså kom jeg hjem med grønt og hjerter.

Efter at have vist Anders billederne Karina viste frem, hoppede han straks på ideen, og så masser af muligheder, og var også med på at næste (hvis der kommer et næste) forsøg kan gøres på basis af Patchworkhusets muligheder. Emilie synes i bund og grund det lød temmelig fjollet at klippe et helt stykke stof i stykker, for at samle det igen… måske har hun ret. Men det er sjovt.

Noget af det sjove ved denne type patchwork er, at hele arbejdet laves af det samme stykke stof. Så vidt jeg kan se er det gennemgående at bruge seks eller otte gentagelser rundt, men det skulle vel også kunne lade sig gøre med andre antal.

Jeg valgte en sekskant. Seks identiske trekanter syes sammen til en cirkel (sekskant) der senere sys sammen til et hele. Jeg kunne også have valgt otte trekanter, men var godt tilfreds med mit valg af seks dele – speciel da det viste sig at rapporten på mit valgte stof fyldte lidt over en halv meter og jeg derfor måtte hjem med det meste af fire meter, for at kunne klippe stoffet i mindre dele på rapportens længde.

Det sjove ved sekskanter er at trekanterne er ligebenede og alle vinkler tres grader. Det betyder at der er tre muligheder for at sy hver enkelt sekskant sammen, hvilket kan give mange sjove muligheder og leg gennem arbejdet.

Selve syningen tager ikke særlig lang tid. Tid gengæld brugte jeg timer i aftes på at klippe g skære og undervejs tager presningen også temmelig lang tid. Til gengæld er det hyggeligt at fodre symaskinen med lapper til mange sekskanter ad gangen og ende med flagranker inden klip og pres.

Foreløbig et hyggeligt projekt, jeg endnu ikke aner hvordan ender.

Sidst vil jeg gerne undskylde billedekvaliteten der (ud over det allersidste) på ingen måde gengiver farverne optimalt, men aftenstemning og små kameraer er bare ikke altid den bedste kombination.