At strikke rundt på to pinde

De små huer til cubanske babyer er et godt projekt til håndled, der bedst kan lide retmasker. Der er stadig bomuldsgarn i bunken, og i ny og næ glider endnu en af pindene.

Min bunke med huer er oppe på halvanden procent af Christuntes indsamling. Hvis femoghalvfjerds andre strikkere også donerer halvanden procent, så er de tusind huer hurtig nået.

Jeg bruger Christuntes opskrift som en grundmodel. Jeg har ikke lavet meget om, snarere tilføjet.

I toppen af hver hue strikker jeg en lille top over fire masker. De sidste fire masker havner på en pind og med retsiden udad og maskerne i flugt frem og tilbage over en strømpepind, strikker jeg fire-fem pinde, der hurtigt kommer til at fremstå som snoren fra en strikkelise.

På samme måde strikker jeg båndene til at binde med. Hæklede fastmasker i en række luftmasker er ikke lige mig, så i stedet samler jeg to masker op i huens hjørne og strikker ret fra retsiden, og får en snor der fint fungerer som bindebånd og til forveksling ligner vikingekvindernes slidbånd “strikket” på en nullerstok eller lucet

Den sidste kendte jeg ikke, men fandt den først hos Fru westerskov og siden hos Kreative omgivelser. Overrasket tænkte jeg at strik altså allerede blev fremstillet af vikingerne, uanset at det ikke var det, de kaldte det.

Mine første forsøg var over fire masker, men snoren viste sig at fungere rigtig fint over kun to masker – der kunne også være tre. Det må være næste forsøg.