Sidste fredag inden ferien

Det er efterhånden længe siden Karina i et spontant øjeblik inviterede sig selv på æblekage. Selvom det dengang var for sjov, synes jeg alligevel at når hun nu endelig skulle træde over min dørtærskel sammen med andre gode venner og strikketøj, måtte der en æblekage til.

Det blev en aften med snak og grin og sjov, blandet med alvor, starten på onkelærme to og min første oplevelse af det umulige i at forstå en Isageropskrift.

Emilie synes vi fylder alt for meget sådan en aften, med damer om bordet og ingen mulighed for fjernsyn. Hun tog i svømmehallen, mødte en veninde hun ikke har set i lang tid og tog ikke hjem, før hallen lukkede. Træt faldt hun omkuld, og glemte i farten at tage tøjet af. Selv med en god nats søvn, var hun næsten ikke til at få ud af fjerne i morges.

Men op skulle hun, for vinterferien begynder først med afslutningen af skoledagen. Også jeg har en uges ferie at se frem til. Foreløbig har jeg ikke de store aftaler – lidt her og der, jeg glæder mig til, og så strygebunken, der efterhånden kalder temmelig kraftigt.

Jeg troede ugen skulle gå sammen med Emilie, men hun er blevet så stor at hun planlægger selv og har på egen hånd lavet aftaler med både mormor og farmand i Jylland. Jeg køber gerne billetter, når det er det hun vil. Når hun i løbet af ugen når hjem igen, skal jeg også gerne hjælpe med den større opgave om en søfarer, hun har for i ferien.

Udenfor sner det – let og luftigt. På arbejdet venter et planlægningsmøde, for med nye strukturer er der også opstået nye frustrationer. Når vi skal passe på hinanden er det vigtigt at tage problemerne alvorligt, inden de alvor slår sig fast.

Men først mangler der jordbær til smooties :)