Lektiestrik

Efter pizza i lange baner, glade børn, hormonfyldte teenagere og et par stykker, der stadig bevarer barnligheden og glæden over de små ting, var arbejdsdagen i aftes slut og Tøsebarnet og jeg fulgtes hjem med bussen.

Hjemme ventede det sidste matematik og noget læsning om et par kaskelotter på afveje. Selvom skolen ikke helt er den samme, som dengang jeg gik der, er en del litteratur stadig i højsædet og når Emilie er kommet igennem, kan vi alle fire herhjemme bryste os af Bent Haller og Kaskelotternes sang. Det er sjovt som nogen ting aldrig går af mode.

Mens Emilie regnede fandt endnu en farvekombination plads på pindene. Den lyse turquise, jeg har et noget anstrengt forhold til og har haft liggende i store mængder i flere år og i løbet af samme tid forsøgt brugt, fungerer pludselig fint og vil sikkert også fungere på små gyldne hoveder.

Og mængden er endda efterhånden nået et punkt, hvor jeg lige om lidt er løbet helt tør. Det skal ingen høre mig klage over.