Jeg troede måske, jeg vidste hvor jeg kunne låne et kamera. Men det viste sig også at være forsvundet. I stedet vil jeg trække på de billeder der allerede ligger på min computer.. Altså muligvis gengangere.
Dette er dog ikke brugt før. Det er fra sidste gang der var frost i luften.
Frost har der ikke været meget af i dag, heller ikke sne. Sne var der til gengæld i den anden ende af landet i morges. Først da jeg nåede hjem og mørket sænkede sig, fik vi sne lige her. Bare et lille drys.
Drysset var blandet med frost, da planlægningen af indkøb til morgendagens varme boller, kage og varm kakao, hele familien er indbudt til, endelig fik os ud af døren.
Det øverste lag af den nylig faldede sne var frosset helt til, og gav den dejligste knasende lyd, da cykeldækkene kørte hen over.
Det er vist slet ikke så dårlig en idé, at fødselsdagsbarnet har valgt at bruge aftenen andetsteds, for her er der ikke meget festivitas. I stedet er der lagt op til kagebagning, når de netop ristede mandler er kolde nok til mandelmelshakning
Flot foto!
SvarSletHav en dejlig dag med gæster og fejring af fødselsdag!
Tak Olines, det er jeg sikker på vi får :)
SvarSlet