Cykelhimlen

De der cykler.

For længe siden blev vi enige om at Emilie skulle have en ny cykel. Den gamle, der slet ikke var så gammel, men et absolut fejlkøb (for billigt til at kunne tåle mosten. Eller måske bare for dårlig kvalitet) kunne ikke mere, men faldt nærmest fra hinanden sådan uden videre.

Vinteren med sne, kulde og is satte en stopper for al videre cykling, og en beslutning om januar og udsalg blev taget.

Senere blev min stjålet, og hurtigt blev den samme beslutning taget i ed. Sandt at sige må jeg indrømme, at de mange gange jeg har gået frem og tilbage til arbejde, har været rigtig hyggelige. Også selvom jeg er ved at nå dertil, hvor jeg giver Emilie ret, når hun har savnet sin mobilitet.

Med januars kommen blev det tid til rekognosering. Anders blev sat på sagen og i første omgang var det vigtigt at finde en cykel til Tøsebarnet, for jeg stillede større krav og havde ønsker, jeg gerne ventede på at få opfyldt.

Emilies ønsker lød i store træk på en bedstemormodel med ergonomiske håndtag og plads til en kurv. Anders’  ønsker rummede kvalitet og fornuftige løsninger.

Undervejs var vi flere gange forbi Viva, der med dansk design og kvalitet, gennem mange år har vist sig bæredygtig på cykelmarkedet. Vi var også flere gange enige om at vores budget måske ikke helt kunne holde til den mulighed.

Indtil Emilie med Anders’  hjælp nåede frem til netop en Viva, der opfyldte alle deres krav og det endda til en pris, der var lavere end vi regnet med at skulle af med. Og selvom det ikke så sådan ud på billedet, ankom den med ergonomiske håndtag og masser af plads til min gamle flettede cykelkurv.

Den kom i tirsdags, og hun har været lykkelig siden.

Jeg vidste at en ny cykel, skulle være en cykel jeg kan sidde oprejst på og som skåner håndledene. Yderligere havde jeg et ønske, der ikke var helt let at opfylde.

Jeg har aldrig brudt mig om cykler med pedalbremser. Som barn ønskede jeg mig brændende en cykel med friløb i pedalerne og mulighed for at “køre baglæns”. Netop den funktion var noget af det allermest vigtige dengang jeg første gang selv købte og betalte en cykel. Det var stadig vigtigt da den gamle blev købt, og jeg må indrømme at med købet af en ny, var det endnu et punkt jeg ikke havde lyst til at skulle afstå.

Nu er der bare ikke mange muligheder for cykler uden pedalbremse, når den samtidig skal være af bedstemortypen. Alligevel var jeg rundt nogle steder og spørge, men efterhånden nåede jeg frem til, at jeg nok kan vænne mig til bremser i pedalerne og pludselig blev det meget lettere at få bestilt en cykel.

Da nu Emilies var kommet inden for døren, og den er så lækker med masser af lækre detaljer, kørte vi lidt mere rundt om Viva og endte med at storesøsteren til Emilies så ud som noget, jeg ville blive glad for.

Endnu et godt tilbud og flere tryk på sendknappen og en cykel var på vej. Det er en ældre model, og måske derfor nedsat. 2008-modellen og, selvom der er temmelig mange nye detaljer i 2011-modellen af samme sag, er jeg allerede forelsket. Jeg hentede den i dag, og den er flottere i virkeligheden end på billedet.

Igen viste grebene sig at være ergonomiske – så behøver vi ikke købe nye, og sadlen der ikke er den på billedet, er helt i orden. Dækkene er sorte, men vi har været omkring nettet og konstateret, at det ikke vil være svært at finde nogle i hvidt, når de første er slidt op – skulle det til den tid være et ønske.

Børnenykker eller ej – Men det aller-allerbedste var uden tvivl, da jeg uvidende satte mig op, kørte lidt, trådte bagud – og der var friløb!