Tirsdag er kold. Jeg er blevet lovet kolde vinde og chillfaktorer, der gør det godt at vide, Emilie-barnet har de uldne vanter med.
Mens solen skinner dejligt udenfor, pakker jeg mig godt ind. Ved ikke rigtigt om hjemme er at foretrække, for selvom dagligdagen byder på mange glade børn, er der også en lang og utæt væg, der skulle have været skiftet for mange år siden. Planer er lagt, underskrifter sat og forhåbentlig får vi vægge uden blæst, inden sommeren er forbi.
Jeg skutter mig, selvom jeger iført flere lag uld, tager glad imod elektronikpakker til den feberramte, småspiser af Emilies bagte kartofler fra i aftes, glæder mig over orcideerne der for første gang nogensinde har valgt at blomstre – og så gør det i flok, og lover glad og gerne at køre forbi og finde Fifaspil, da den søde kollega sender en opfordring.
En opfordring, der betyder en halv time kortere tid herhjemme og overtøj, der lige om lidt skal hives over alle de uldne lag.
Solen skinner stadig, og selvom det er koldt udenfor, føler jeg mig allerede sikret en dejlig tur på den tohjulede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar