onsdag den 3. august 2011

Hippiestriber af rester


hippiestriber till Emilie


Da Emilie og jeg var i Lejre, snakkede vi om bindesjaler. Vi så dem endda i aktion og Tøsebarnet luftede ønsker om et stort sjal i samme retning.

Tidligere er jeg faldet over Lykkefantens Stashbuster sjal, og synes at ideen om at ret og vrangsiden er ens, selvom der er fyldt med farveskift er genial.

Jeg rodede mine rester igennem og fandt nok til et sjal i en størrelse Emilie måske vil finde acceptabel. Gider hun det ikke, skal jeg nok finde anden anvendelse.

Jeg ville have et sjal i bindesjalsfacon og har derfor taget langt mere ud – på hver enest pind – i siderne, end i midten, hvor udtagningen foregår helt normalt på hver anden pind.


hippiestriber till Emilie


Det har været et hurtigt og hyggeligt projekt. Næsten for hurtigt. Tænk hvad et par dage i en ferie med garn og pinde kan udrette. Nu er det færdigt og venter på den nye ejers hjemkomst.

En del af det hyggelige har helt sikkert været, at sidde med rester af projekter, der er endt godt og blevt brugt igen og igen. rester der bringer gode vibrationer.

Det føles også ret godt at alt garn er fundet i kasserne under sengen. Ikke et eneste gram er købt til netop det her projekt, så der er luget godt ud i småbundterne.





Design: Transition Stash-buster Shawl af Lykkefanten


Garn: Et sammensurium af rester fra gamle projekter – her listet op:

Alpakkavarme til Lærke. Jeg strikkede også et sjal, men lagde det aldrig til skue, for jeg vidste at Lærke til tider følger med, og det var tænkt som julegave. Det ligger dog på Ravelry, og her er også den mørkere grønne, der nu også pryder striberne.

Pulsvarme til Emilie.

Blødt uld, jeg troede Emilie skulle strikke hue af.

Emilies skuldervarme.

Den grønne, med den gode varme.

Den blå med snoninger.

Sjove benvarmere, der forøvrigt måtte lade livet, dengang kælderen blev ryddet.

Emilies gode tunika.

Kanten er ikke en rest, men Rustik fundet i Netto engang for længe siden.

Det færdige sjal vejer 330 gr.


hippiestriber till Emilie


Pinde: En lang rundpind nr 4.


Størrelse: En smule større end jeg lagde ud med at forvente. Højden på sjalet er 77 cm, mens vingefanget er 255 cm. Helt sikkert nokk til at varme et Tøsebarn.


Bemærkninger: For at få de meget lange vinger har jeg fortsat udtagningerne på hver  eneste pind i yderkanterne, som i opskriften kun foregår over et kort stykke.

Jeg ville have at den nederste kant skulle gå i et med sjalet, og måtte eksperimentere lidt, før jeg nåedde den rigtige spids. Kort sagt, lukkede jeg af mod sjalet på hver 4. pind. Jeg tror aflukninger på hver 2. pind, ville have skabt en forkert vinkel i forhold til sjalet.

Jeg ændrede en smule – ikke meget - på kilen, der strikkes i den nederste spids af sjalskanten, og gentog i alt 5 gange, for at komme ordentligt rundt i spidsen af sjalet.

Jeg synes sjalet var uafsluttet langs øverste kant, uden en form for kant og hæklede en række fastmasker og en række muslinge.


Har du lyst til at se flere billeder af sjalet, kan de ses lige her på Ravelry.


Hippiestriber til Emilie

9 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet flot! Jeg får lyst til at kaste mig over et flerfarvet bindesjal. Jeg har et ensfarvet, som er kæmpestort, men absolut en yndling. Mon ikke et flerfarvet skulle konkurrere om den plads? Jeg tror det!

    Tak for inspirationen, Pernille :-)

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er det blevet fedt!!!Farverne er geniale sammen og bliver lidt flippet på den helt helt rigtige måde. Genial måde at bruge sine rester på, det vil jeg kopiere!!

    SvarSlet
  3. Lækkert sjal ;-) og den er jo vild flot. Jeg har straks hentet mønsteret. Tak for linket.

    SvarSlet
  4. viildt fedt sjal og model :o)
    kram♥

    SvarSlet
  5. Jeg kan rigtig godt lide det sjal !

    SvarSlet
  6. Hvor dejligt hippie-lækkert :-)

    SvarSlet
  7. Liselotte, det er altid dejligt at kunne bringe inspiration videre.. det ville være spændende at se et flerfarvet bindesjal med dit tvist :)

    Camilla, Du kopierer bare løs :)

    Strikkefuglen, jeg er sikker på at Karen, der står bag Lykkefanten vil glæde sig over at hendes mønster bliver brugt :)

    Tusind tak, Marianne :)

    Losarinas mor, jeg går næsten rundt og håber en lille bitte smule, at Emilie synes det er for fjollet.. så kan jeg nemlig bruge det selv :)

    Lykke, superdejligt :)

    SvarSlet
  8. Superflot sjal Pernille! Tænk hvad man dog kan få ud af rester:-) Farverne passer så flot sammen.

    SvarSlet
  9. Irene, og så var det både spændende og ret så hyggeligt, at se det vokse frem :)

    SvarSlet