Ret skal være ret. Det har faktisk ikke regnet i dag, bortset fra den halve time, hvor det styrtede ned.
At den halve time startede ti minutter før vi lukkede, var vi så ikke lige helt lykkelige for. Mens Lotte lod cyklen stå og fik et lift med den første, den bedste, der skulle hendes vej, hoppede jeg på cyklen, trodsede regnen – og blev temmelig våd… Jeg kan ikke undvære min cykel, så med hjem skulle den.
Jeg stoppede ved centret, købte kaffe til junkien herhjemme og fortsatte hjemad. Det voldsomme nedfald var blevet til lette dråber. Mens jeg holdt for rødt, kom en mand kørende på en ikke helt almindelig cykel. En ting var at cyklen så en smule specialdesignet ud, Noget helt andet var paraplyen.
Midt på stangen – vi taler om en herrecykel – havde han monteret en kæmpestor rød paraply. For ikke at blæsten skulle tage i den, var den holdt godt fast af wirere, der også var spændt fast på stangen.
Han kørte stærkt, og han sad i tørvejr. Jeg smilede og ønskede, jeg havde haft mulighed for at tage et billede. Det kunne jeg ikke. Dels kørte han – stærkt. Dels lå kameraet nederst under alt det, jeg lige havde købt ind.
Jeg gad godt have en rød paraply fastmonteret til min cykel :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar