Flyttedag

Nogen skal flytte i dag. Nøglen kan endelig overdrages.

Det er ventet.

Med længsel.

Nogen andre har lovet at hjælpe, og det er længe siden mit vækkeur har ringet så tidligt. Det var dejligt at blive vækket, for jeg glæder mig. Jeg glæder mig på Henriettes vegne, for har noget fortjent sit eget sted, med plads til at finde sig selv, så er det Henriette. Jeg glæder mig også til at se lejligheden – en smule nysgerrighed må være på sin plads. Men jeg glæder mig mest på Henriettes vegne.

Lige om snart er jeg ved at være klar. Jeg har endnu ikke vækket Emilie, men jeg har lovet hun står ude på gulvet, inden jeg går. Daniel skal møde sent, men det betyder ikke nødvendigvis, han kommer op… så jeg overvejer telefonvækning. Jeg kunne også vælge at tro på han kan. Jeg ved han kan, det er bare lige som om at i virkeligheden virker det bedst hver anden dag. Jeg er ikke helt sikker på, om det er første eller anden dag i dag.

Tasken er næsten pakket. Jeg mangler bare vand og mandler. Mandler er min tro følgesvend, og hvordan det lykkedes mig at glemme dem hos Bettina i går, er jeg lidt i tvivl om. Heldigvis har jeg flere, og heldigvis ser jeg snart Bettina igen. Indtil da finder jeg nok et substitut for den gode lille skål med låg og mandler, der ellers altid er inden for rækkevidde.

Så jeg pakker og finder det praktiske tøj (det er ellers ikke det, mit klædeskab er kendt for) og glæder mig til en dag, der sikkert bliver fyldt med travlhed, men helt sikkert også bliver fyldt med glæde.