Hverdag igen

Ferien er slut, Anders er for længst taget af sted, jeg tuller stadig rundt, mens Ungersvenden, der har første skoledag et helt nyt sted, endnu ligger under dynen. Han starter forsigtigt op og skal møde sent den første dag.

Emilie er stadig hos farmand, der er faldet over et billigt tilbud på en computer. Mange gange har telefonen ringet her til morgen, mens de kører mod Elgiganten og det famøse tilbud. For Tøsebarnet ønsker brændende en computer, ønskede ikke andet end penge til sin fødselsdag og er lovet en bærbar, når indsamlingen er gjort op.

Men et tilbud der betyder oprettelse af et abonnement hos en internetudbyder vi ikke allerede er tilknyttet, er ikke et tilbud jeg synes er særlig spændende. Samtidig er det lidt urealistisk at oprette noget som helst, når jeg ikke selv er der, og ikke har noget ønske om at blive viklet ind i noget som helst økonomisk med barnefaderen. Computeren kan købes til fuld pris, men vi har kigget computere og har fundet andre i samme prisklasse, så hun skal nok få. Men det er svært, når det er nu, hun gerne vil have.

I sidste ende måtte jeg sige til hende, at ønskede hun så kraftigt og synes barnefaderen at ønsket var fornuftigt, må hun aftale med ham, og så må han stå for den økonomiske del af sagen. Ikke mig. Men ham – og ham alene.

Spørgsmålet kan også være, om der overhovedet er flere af de billige tilbage. Det turde jeg ikke sige, men det kunne umiddelbart synes som en fornuftig løsning. Selvom det selvfølgelig ville være synd for barnefaderen, der var den, der i første omgang skulle have.