Hele vejen rundt

Sent i aftes løb de sidste masker af pindene, hjulpet godt på vej af den tyndeste hæklenål, jeg endnu har haft under behandling.

Mens ungerne i morges fik øjne, fik jeg hæftet alle ender, og om lidt kan Dr. Beckmanns Superhvid få lov at overtage i forsøget på at opnå ens farve overalt. Der er flere skjolder på det færdige arbejde, som sikkert nemt forsvinder. Men om farveforskellene i garnet også vil udlignes, er jeg knap så sikker på.

Jeg springer ud i det, håber den gode doktor ikke er for slem ved miljøet, og ser lige om ikke vasketøjskurven skulle rumme andet der trænger til ektra hvidtning.

Hvordan opgaven at spænde det hele ud skal forløbe, er jeg stadig lidt usikker på. Jeg har masser af brikker, til at samle en stor firkant til isætning af nåle. Henriette var så sød at låne mig halvdelen af hendes, for ellers tror jeg ikke der er nok. Spørgsmålet er i højere grad, om jeg har gulvplads nok.

Det kan godt være det ender med en omrokering, eller helt nedlæggelse af spisebordet et par dage…