På vej tilbage til centralstationen i Malmø valgte vi at dreje og følge retningen ad andre gader end hovedstrøget, for at slippe for de mange mennesker.
Den alternative rute bragte os forbi Sankt Petri Kirke, og da tøserne mente at tiden var til kirkebesøg, kiggede vi ind. Sankt Petri Kirke er Malmøs største kirke, høj og langstrakt, hvid og meget smuk. De høje buer danner grundlag for en fantastisk akkustik og strygeorkestret, der gav koncert, fyldte hele rummet med de smukkeste toner.
I et hjørne bag indgangen var døbefonden placeret og netop det hjørne gav et indtryk af, hvordan kirken i tidligere tider har set ud.
De smukke hvide vægge dækker fornemtlig over kalkmalerier. Kalkmalerier, der blev dækket efter reformationen, da det ikke længere blev betragtet som smukt og rigtigt at have billeder i hele kirken.
Det lille hjørne i Sankt Petri Kirke, der er blevet renset og blotlagt indeholder kalkmalerier, jeg er tilbøjelig til at kalde de smukkeste, jeg nogensinde har set.
Mens musikken bølgede ud over kirkerummet, forlod vi kirken igen og satte mod stationen. Tøserne var efterhånden blevet trætte, og selvom de livede noget op igen, da vi atter satte fod på dansk jord, og omgivelserne var noget mere kendte, var det ved at være på tide at komme hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar