Den rigtige indpakning

Lige som Anders ikke altid er lige hurtig, var det først da stagerne var på vej, det pludselig gik op for mig, at det ikke duede at aflevere lyskilderne indbundet i stofstrimler – som ellers er den måde Anders transporterer frem og tilbage.

Ret hurtigt – med hjælp fra Anders – fik vi i teorien udviklet en pose, der både kunne indeholde stager og ekstra lys. Jeg tegnede og tænkte og endte med en masse små stofstykker, der siden blev sat sammen til en transporterbar indpakning.

Tankerne nåede helt derhen, hvor også en mulig brug af indpakningen efter udpakning kunne være til stede. Men hvad skal et kobberbrudepar bruge en pose til? Min umiddelbare ide endte med at være dåseøl. Altså målte jeg på en halvliters af slagsen – indkøbt til mål, hvilket Anders ikke opponerede imod. Da først tasken var syet, var der mulighed for at nyde indholdet.

Sådan nogen skal være kolde, så et par lommer til små fryseelementer blev tilføjet, og inden længe gik det op for mig, at hele opsætningen helt sikkert vil egne sig perfekt til pinde, garn og små projekter. Hvilket Bettina også straks så muligheden for.

Den indvendige opdeling, var i første omgang til glæde for stagerne, dog stadig målt efter dåserne. Men det ser altså også ret godt ud, når hullerne fyldes ud med delelementer af et igangværende projekt…

Der er ting, jeg ville lave anderledes, hvis jeg en anden gang skulle gentage projektet. Men lige som stagerne er unikke, synes jeg det føles bedst, at også denne bliver en ener.