mandag den 14. september 2009

Skæg


skæg

Skægt var det ikke, da jeg fandt det, jeg troede skulle være sommerens projekt, frem fra gemmerne, og måske også forstod hvorfor jeg aldrig kom længere. Jeg var nemlig gået i stå midt i Anders’ skæg.

Sidste jul malede jeg billeder af børnene og gav væk, men lavede aldrig nogen til mig selv. Det gik jeg i gang med i sommers. Projektet er planlagt til fire billeder – et af os hver. De skal være brune i stedet for sort/hvid, men sommersolen og tynde blyantsstreger var ikke de bedste samarbejdspartnere.

Næ – timen før tusmørke og elektrisk belysning virker af en eller anden grund meget bedre. Skægget var helt forkert og efter flere forsøg og ny optegning er det ved at være på plads.

Efterhånden som de gamle helt forkerte streger bliver dækket af andre farver, får jeg også mere og mere lyst til at fortsætte. Nu skal det være, og de skal helst være færdige inden jul!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar