Jeg glemte vasketøjet i går og huskede det først da store tunge dråber ramte mit vindue till morgen.
Det var næsten tørt og dufter skønt. Nu hænger det inde så det tørreri kan overstås. Da jeg alligevel var ude, var det tid til endnu engang at besøge varmemesteren og klage min nød over altandøren, der nu efter 8 uger stadig ikke duer. Mens jeg stod der sendte han en rykker og tænk for et øjeblik siden stod håndværkerne her, afmonterede det defekte hængsel – kun for at opdage det nye ikke passer. De tog begge hængsler med og forlod værktøj og skruer, der nu ligger i vindueskarmen, for at få hjælp andetsteds fra. Jeg håber virkelig de finder en løsning, for en dør der kun nødtørftigt er lukket og reelt kun hænger fast forneden, er jeg ikke særlig tryg ved.
Og dog går jeg rundt og smågriner for mig selv – tænk hvis de hængsler der ikke længere produceres og skulle bestilles og reproduceres i Tyskland heller ikke duer…
For at gøre det hele værre, har min søde kollega lige fortalt, han ligger syg derhjemme og ikke kommer i dag. Det skal han jo have lov til og vi finder helt sikkert en løsning. Men det er nu lidt ærgeligt, for i dag er dagen for den årlige f0dboldturnering Ungdomsklubberne imellem. Jeg må have en anden med, for mig som dommer – det går helt sikkert ikke :)
Mens jeg har siddet her og skrevet er håndværkerne vendt tilbage. De ser ud til at have en plan, så jeg satser på at alting ender godt. Jeg vælger den positive vinkel og er sikker på en dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar