FodboldCup

En gang om året mødes ungerne fra kommunens Klubber og Caféer til en dyst i fodbold. I denne uge var det vores tur og for en gangs skyld havde vi tilmeldinger nok til et helt hold inklusive udskiftere. Men som set før stod vi lige inden vi skulle afsted med et noget amputeret hold, for nogen var ikke i skole, nogen havde glemt det og de gode fodbolddrenge skulle træne.

Heldigvis sprang nogen andre til, deriblandt to piger, der gerne tog udfordringen op, også selvom drengene i første omgang ikke var helt tilfreds med piger på “deres” hold. Jeg mente ikke, holdet var deres, men vores – hele Caféens… “Nåh…” sagde de og bød pigerne velkommen.

Vel vidende at holdet fra kommunens mest nordlige klub, som regel også stiller med halvdelen af førsteholdet fra den lokale fodboldklub, blev vi allerede hjemmefra enige om, at målet skulle være at have det sjovt.

Otte hold stillede op. To puljer betød tre kampe, hvorfra de fire bedste hold forsætter til finalerne på torsdag. Måske er det ikke den bedste indstilling, allerede hjemmefra at vide vi nok ikke går videre, men humøret var højt, da cyklerne blev fundet frem og turen gik ad Tårnvej mod Avartas baner.

Størrelsen på piger i sjette klasse er generelt temmelig konstant – de har den størrelse piger i den alder har. Drenge i sjette klasse, derimod, har meget forskellige størrelser. Drengene i år er allesammen meget små – så små, at de umiddelbart godt kunne gå for tredeiklasses elever. Da vi også havde en enkelt med fra syvende klasse og klubbens trøjer er svundet lidt i antal, valgte vi at finde skolens voksentrøjer frem – det fik vi en del grin ud af inden drengene besluttede om bluserne skulle ned i bukserne eller bare ligne kjoler.

Vel fremme lagde vi ud med kampen mod det lokale fodboldhold, og heldigvis huskede min kollega, at er man bagud med tre mål, må man sende en mand ekstra på banen. Ungerne havde det sjovt og holdt humøret oppe selvom kampen endte med et 7-måls nederlag.

Da anden kamp startede var alle stadig enige om at det skulle være sjovt, men efterhånden som kampen udviklede sig, fik flere og flere af vores unger skader og da målmanden (der stod tre fantastiske kampe) for anden gang måtte ligge ned efter at have fået en fod med knopper og alting i maven, var det svært at finde det sjove.

Størstedelen af kampen blev spillet med en mand i undertal, for på skift havde vi en af ungerne siddende med skader af den ene eller anden art. Modspillerne vandt 4-0, men ifølge vores unger udelukkende ved brug af feje tricks. De flotte røde mærker en af vores drenge havde på låret efter nærkontakt med en fodboldstøvle, gjorde ikke deres udmelding mindre sansynlig.

Flere var ved at have fået nok, men sidste kamp skulle dog ikke opgives uden kamp, så de gik til den een gang til og endelig midt i tredie kamp, scorede vi det ene mål der reddede hele dagen.

Den sidste kamp var sjov, pigerne dansede midt på banen, drengene løb rundt og smilede og da modholdets medbragte voksne, fik råbt ud mod banen: “Spil Patrick – han er helt nøgen…” lød det med det samme fra en af vores medbragte tilskuere: “Nøgen!? Det er sku´da ulækkert…!”

Vi tabte også den sidste kamp, men vi havde ét mål og kampgejsten var stadig høj da vi cyklede hjem igen. Og de var alle helt sikre på, at næste år…

Hjemme åbenede jeg for kameraret, jeg havde overladt til de af ungerne, der var med for at heppe. Ud over fodboldbillederne, fandt jeg også flere sjove af mig selv … og jo man kan sagtens strikke stående med garnnøglet under armen .. sådan nogle garnnøgler fungerer i øvrigt også udemærket som bold, for glade, overgearede tilskuere.

Tak for en dejlig dag Unger :)