Farvel til Fanø

Søndag formiddag havde vi lige tid til en hurtig tur rundt til salgsboderne, før turen gik med bussen tilbage til Nordby. I Nordby havde vi masser af tid og gik ud for at finde en kop the. Vi endte igen på Ambassaden, hvor en god kop Kusmi blev akkompagneret med det vi troede var et lille stykke kage, men viste sig at være en overdådighed, der lagde beslag på al plads til frokost.

Et absolut anbefalelsesværdigt sted, skulle din vej nogensinde falde forbi Fanø.

Mens vi gik ombord på færgen og havde masser af plads, kiggede vi på rækken af biler, der under ingen omstændigheder kunne rummes, på hverken tre eller fire overgange, og gættede på hvor længe, det kunne blive nødvendigt at vente.

Senere har jeg fået opklaring på det spørgsmål både fra den ene og den anden.

I Esbjerg lod vi bussen køre og sagde i stedet farvel til Fanøkonen, der står og kigger ud over vandet, før vi hankede op i kufferterne, gik mod stationen, hver vores tog og afsked lige inden vi hoppede på og kørte hjemad.

Jeg holder meget af at køre i tog, og heldigvis havde jeg en plads, for der var godt fyldt op. På mit lille domæne var der både plads til lekture, strikketøj og forplejning, og da vi nåede Nyborg brød solen gennem skyerne og kirketårnet mindede mig om min barndoms glade besøg hos morforældre, onkler og tanter i Nyborg. Senere, da vi blev større og selv måtte gå ud,  leg på volden og udforskning af byen. Eller ture foran og bagpå legeonklens knallert mens vi råbte af fuld hals og pæne mennesker vendte sig og kiggede forargede efter os.

Et billede måtte der til, og mens resten af togets stående passergerer nok tænkte deres, stod jeg på trinet og forevigede mindet om min barndoms Nyborg.

Toget fortsatte gennem tunel og over bro, mod hjemmet og børn og kæreste, mens jeg glædede mig både til at komme hjem og over den weekend jeg lige havde haft.

Tak Nina for en dejlig weekend :)